24. oktober 2017
Niels Jensen mener ikke, at Slagelse Rideklub bør drive forretning, som det foregår i dag. Hans klager har da også ført til ændringer og mere opmærksomhed i det kommunale system. Foto: Arne Svendsen
gallery icon

Se billedserie

Niels Jensen mener ikke, at Slagelse Rideklub bør drive forretning, som det foregår i dag. Hans klager har da også ført til ændringer og mere opmærksomhed i det kommunale system. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ridecenterejer i kamp mod ridecenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ridecenterejer i kamp mod ridecenter
Opdateret 09. august 2017 kl. 12:32
Slagelse - 09. august 2017 kl. 07:31
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det kan ikke passe, at en forening skal drive forretning på den måde.

Det siger Niels Jensen, der sammen med sin kone Joan Egede Jensen driver Thysbjerg Ridecenter i Vemmelev mellem Slagelse og Korsør.

Niels Jensen mener, at han er udsat for unfair konkurrence fra Slagelse Ridecenter på Skovsøvej, hvor bygningerne ejes af en fond, som lejer ud til Slagelse Rideklub. Der så lejer bokse ud til medlemmerne.

Han har i længere tid kæmpet med kommunen for at påvise, at det ikke var lige vilkår i forhold til hans center, og at Slagelse Kommune gennem årene har tildelt Slagelse Rideklub flere penge end man har været berettiget til.

- Det er også noget, jeg har brugt en del penge på. Jeg blev opmærksom på det, fordi vi på et tidspunkt mistede flere kunder til Slagelse Ridecenter, fordi de kunne udleje bokse væsentligt billigere end os, siger Niels Jensen.

Han har haft fat i adskillige politikere i sagen, og har også forsøgt at få borgmester Stén Knuth (V) på banen. Denne henviste dog til forvaltningen, men istedet for at holde møde med denne valgte Niels Jensen at søge aktindsigt, hvorefter han sendte en byge af spørgsmål afsted omkring forholdene vedrørende fonden og Slagelse Rideklub.

Der nævnes flere eksempler på, hvordan Slagelse-folkene har fået fordele. Blandt andet i form af kommunegaranti for et lån og det forhold, at fonden for Slagelse Rideklub jo i sin tid er stiftet med et indskud på 150.000 kroner fra den daværende »gamle« Slagelse Kommune for næsten 30 år siden.

De mange spørgsmål er blevet besvaret i en redegørelse fra centercheferne Mette Mandrup, kultur og fritid og Flemming Kortsen, teknik og miljø.

Her afvises det meste. Blandt andet at de 150.000 kroner fra kommunen skulle betyde noget i forhold til fri konkurrence overfor de øvrige ridecentre i kommunen.

Det erkendes dog, at det er rigtigt, at der frem til 2010 har været ydet lokaletilskud/driftstilskud efter andre retningslinjer end folkeoplysningsloven, men det er der i 2010 rettet op på.

Det førte til, at der blev lavet en såkaldt nedtrapningsplan for lokaletilskuddet.

Centerchef Mette Mandrup skriver dog i et svar til Niels Jensen, at det er hendes vurdering, at en lignende nedtrapningsaftale ikke vil blive indgået i dag, medmindre en sådan aftale bliver godkendt politisk.

- Administrationen har bedt fonden for Slagelse Rideklub om at udarbejde nye vedtægter for fonden samt ny lejekontrakt til Slagelse Rideklub, skriver Mette Mandrup her.

Hun skriver over, at administrationen vil undersøge, om huslejen er nedsat i forbindelse med at fonden har skiftet til et mindre kreditforeningslån. Samt at redegørelsen giver anledning til at administrationen skærper sin tilsynspligt.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk