19. oktober 2017
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og direktør i Arbejdstilsynet, Nanna Møller. Begge var synligt imponerede over de nye lokaler i Slagelse. Foto: Kim Brandt
gallery icon

Se billedserie

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og direktør i Arbejdstilsynet, Nanna Møller. Begge var synligt imponerede over de nye lokaler i Slagelse. Foto: Kim Brandt
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ministerbesøg på nyt tilsyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ministerbesøg på nyt tilsyn
Slagelse - 18. marts 2017 kl. 07:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De omkring 50 medarbejdere i Arbejdstilsynet, som netop er rykket ind på politistationen på Antvorskov Allé, har nu fået tømt alle flyttekasserne og er kommet godt i gang med deres nye hverdag i Slagelse. Fredag morgen kom beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) så forbi de nymalede lokaler for at se, hvordan regeringens plan om »Bedre Balance« blev ført ud i livet.

- Er vi nu i en tilpas bedre balance - eller skal endnu flere statslige arbejdspladser rykkes ud i provinsen?

- Ja, det skal der. Vi skal have endnu flere arbejdspladser flyttet ud fra København. Nu har vi jo foretaget Danmarkshistoriens største udflytning med 4000 arbejdspladser - og det er jo det, vi tager hul på i dag i Slagelse, hvor både Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen er flyttet ind i bygningen her. Det er en del af en proces - lige nu har vi flyttet cirka 1000 medarbejdere, og vi forventer, at samtlige 4000 kommer på plads i løbet af 2018, sagde ministeren til Sjællandske.

- Er der konkrete planer om at få endnu flere arbejdspladser til Slagelse - efter 2018?

- Nej, vi har ikke lavet konkrete planer endnu, og nu er Slagelse jo også et af de steder, som virkelig er blevet prioriteret denne gang. Både i forhold til Slagelse by, men også i forhold til Korsør. Men vi kommer til at præsentere »anden etape« af Bedre Balance i starten af 2018, hvor der også vil komme nye arbejdspladser til Region Sjælland. Det var jo også den region, der tidligere var dårligst prioriteret med hensyn til statslige arbejdspladser, fortalte ministeren.

- Nu har du været rundt og set forholdene her - hvordan er standarden så i forhold til hovedstaden?

- Den er mindst lige så god - hvis ikke bedre. Der har jo været megen snak og bekymringer om, hvorvidt man nu også kunne finde egnede lokaler og medarbejdere - »grædekoneri«, som jeg kalder det. Det viser sig, at det ikke er noget problem. Lokalerne her er jo helt perfekte - og så er det jo godt, at de ikke bare står ubrugte hen, som de jo har gjort i årevis. Nu kommer der mere liv i bygningen, og medarbejderne får større livskvalitet, når de sidder sammen med en masse andre mennesker her i fælleskantinen. Og endelig så er huslejen her i Slagelse jo også en helt anden end i København, bemærker han med et smil.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk