26. september 2017
Ringparken plages for tiden af rotter. Det skyldes blandt andet, at mange lejere smider affald ud over altaner, hvorefter det lander i de omkringliggende buske.
Ringparken plages for tiden af rotter. Det skyldes blandt andet, at mange lejere smider affald ud over altaner, hvorefter det lander i de omkringliggende buske.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lejere smider skrald ud over altanen: Nu vrimler det med rotter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lejere smider skrald ud over altanen: Nu vrimler det med rotter
Slagelse - 24. august 2017 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så længe det flyder med madrester, brugte bleer og stopfyldte skraldeposer i buske og lignende, lige så længe vil rotterne betragte Ringparken i Slagelse som det rene slaraffenland. Også selv om rottefængere fra Slagelse Kommune for tiden forsøger at mindske rotteplagen.

Problemet med de små og - vil de fleste nok sige - ækle skabninger skyldes nemlig ikke mindst, at nogle beboere kyler skrald ud over altanen i stedet for at gå i kælderen. Eller hvor nu poserne skal hen, når der ikke kan være mere i.

Sådan lyder det fra Slagelse Kommune, som opfordrer til, at beboere hjælper til.

- Rotterne synes jo, det er fedt at være sådan et sted. Og det er klart, at så længe der er fødekilder, vil rotterne være der, siger entreprenørchef Peter Johansen til Sjællandske.

Slagelse Kommunes rottefængere har været til stede i et par måneder, og stadig den dag i dag konstaterer beboere i visse områder af Ringparken, at der render rotter rundt.

Kommunen konstaterer dog også, at nogle lejere bliver ved med at smide skrald, hvor det i hvert fald ikke skal kastes hen. Samtidig nyder flere lejere øjensynligt at fodre fugle med brød. Selvsamme krummer er dog guf for skadedyrene.

- Det skal man lade være med. Bekæmpelsen af rotter sker ved, at vi hindrer adgangen til andre fødekilder, så de kun spiser giften. Men hvis du selv fik muligheden for at vælge mellem et stykke gammel flæsk eller en burger, så valgte du jo også burgeren. Det gør rotterne også, når de spiser det, som folk smider ud, siger Peter Johansen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk