26. september 2017
I mål! Du skulle have været med Ole Birk Olesen.
I mål! Du skulle have været med Ole Birk Olesen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommentar: Vi ses på broen i 2020

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommentar: Vi ses på broen i 2020
Slagelse - 10. september 2017 kl. 11:37
Af Helge Wedel, startnummer 6986
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som du kære transportminister Ole Birk Olesen (LA) påberåber dig at være minister for hele Danmark, så er jeg hermed løbende talsmand for de over 10.000 broløbere, der lørdag - hvis det står til dig - løb over Storebæltsbroen for sidste gang.

arrow Læs også: Pres på transportminister for løb på Storebæltsbroen

Havde du været der, ville du have indset, hvor forkert din beslutning er. Glæde, fællesskab, motion, sundhed, udfordring, hjælpsomhed og frivillighed. Væk med det.

Hvorfor?
Jo, for den af os alle ejede Storebæltsbro har du udråbt til at være kritisk infrastruktur, som kun må bruges af os, hvis vi sidder i en bil.

Lørdag sen eftermiddag ville du have oplevet, at det eneste kritiske ved broløbet var trætte løbeben og en desværre ualmindelig våd optakt. På den nordlige side af såvel lav- som højbro kørte personbiler og lastbiler som på en landevej med 80 km/t. Flere rullede vinduerne ned, dyttede og vinkede til os løbere modsat. Med jævne mellemrum passerede en politibil eller politimotorcykel med blå blink for at minde bilisterne om at holde farten. Jamen var der da slet ingen køer og trafikale stop på den kritiske infrastruktur som følge af broløbet? Næee, for løbet var lagt på et tidspunkt med mindst trafik, ligesom der var informeret massivt om de seks-syv lørdagstimer, hvor motorvejen over Storebælt var ændret til en landevej. Du tror det måske ikke Ole Birk Olesen, men der er faktisk rigtig mange dygtige og professionelle folk med årelang erfaring hos både færdselspolitiet og Sund & Bælt, der kan håndtere, at Storebæltsbroen deles op til brug af både fødder og dæk.

Jamen, der var da langsom kørsel ved Sprogø i retning mod Sjælland en lille time efter starten i Knudshoved 16.30, ville du indvende, hvis du havde løbet sammen med mig. Korrekt, kære minister. Men årsagen ville du også have set. Nemlig en bil fra Danmarks Radio, der kørte langsomt, fordi en kameramand skulle filme løberne ud af bilens vindue. Efter cirka 10 minutter kørte bilerne igen med de 80 km/t.

Konklusionen er, at Broløbet Storebælt 2017 var vådt men godt.

Ministre, der indrømmer fejlbeslutninger, er yderst sjældne. Jeg regner da heller ikke med, at du Ole Birk Olesen går efter at opnå respekt ved at tillade løb over Storebæltsbroen igen. Men jeg tror, at der er tilstrækkelig med forstandige politikere, der godt kan se, at løbefesten over Storebælt hvert tredje år skal bevares som en understregning af det danske særkende, der viser, hvor stor en opgave frivillighed og fællesskab kan løfte.

Vi ses på broen i september 2020!

arrow Transportminister står ved lukningen af broløb
13. september 2017 kl. 10:45 Opdateret: kl. 10:46
arrow Folkefest på Storebæltsbroen
10. september 2017 kl. 11:43 Opdateret: kl. 16:14
arrow Broløb afviklet uden trafikproblemer
10. september 2017 kl. 10:33 Opdateret: kl. 10:33
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk