24. august 2017
Her ses blot en ud af tre lige store buffeter. Kan man ikke finde noget, der smager, så er man altså mere end kræsen.  T
gallery icon

Se billedserie

Her ses blot en ud af tre lige store buffeter. Kan man ikke finde noget, der smager, så er man altså mere end kræsen. T
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kinesisk perle midt i Slagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kinesisk perle midt i Slagelse
Opdateret 01. februar 2017 kl. 14:31
Slagelse - 01. februar 2017 kl. 06:00
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter fem måneders ombygning kunne restaurant Siang Jiang i Rosengården mandag slå dørene op for de spritnye lokaler - og en overflod af spændende retter.

- Kom indenfor, siger Peter Lin, der sammen med sin søster Li Lin står bag restauranten.

Der er plads til hele 240 gæster i det hele - fordelt på et stort lokale samt to mindre, separate afdelinger, hvor der er plads til henholdsvis 60 og 50 personer.

I baggrunden høres dæmpet, kinesisk muzak fra højttalerne - og i den modsatte ende af indgangen står ikke bare én buffet-disk - men hele tre.

- Vi har alle kundernes favoritter fra Siang Jiang på Fisketorvet (en restaurant, der nu laves om til et bøfhus, red.), og så har vi tilføjet en række helt nye tilbud, siger Peter Ling, der stolt viser de nye lokaler frem for avisen.

Om du er til frisk sushi, indbagte kongerejer eller kinesiske specialiteter - eller bedre kan lide traditionel dansk buffet med et tilhørende gavmildt udvalg af salater og frisk frugt, ja, så er det hele samlet her. I dagens anledning kunne gæsterne frit tage for sig af retterne, og interessen for at prøve det hele var stor.

Borgmester Stén Knuth var blandt gratulanterne, og han var også synligt imponeret over den nye restaurant i hjertet af Slagelse:

- Jeg synes, det er helt fantastisk, at vi nu har sådan en restaurant her i Slagelse. Jeg tror ikke, der findes noget lignende ret mange andre steder, sagde han efter at have prøvesmagt flere af de kinesiske specialiteter.

Som afslutning på besøget fremviste Peter Lin også de mange unikke udsmykninger, som pryder den nye restaurant. Blandt andet et kæmpestort billede af heste, som er fremstillet i Kina og leveret specielt til restauranten. Kinesiske lamper, behagelige og flotte stole med kinesiske træk, skulpturer og andet nips, der alt sammen er med til at skabe den særlige atmosfære af at være langt væk hjemmefra. Endelig skal det nævnes, at restauranten også har en vaskeægte chokolade-fontæne. Og hvis man ikke har set en sådan før, så er det noget af et syn: Smeltet chokolade i flere etager, som flyder i en lind strøm, og som man kan dyppe sin frugt i til desserten.

Er der sparet på noget, er det svært at få øje på. Slagelse har i sandhed fået en kinesisk perle i centrum.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk