17. oktober 2017
Nabo Kristian Larsen blev virkelig glad, da Sjællandske overbragte ham nyheden om, at den med presenning dækkede husruin bag ham skal rives ned. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Nabo Kristian Larsen blev virkelig glad, da Sjællandske overbragte ham nyheden om, at den med presenning dækkede husruin bag ham skal rives ned. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hus tvangsnedrives

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hus tvangsnedrives
Slagelse - 05. oktober 2017 kl. 09:35
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Er det rigtigt? Hvor er jeg bare glad. Endelig. Det har jeg godt nok set frem til.

arrow Læs også: Ejer vil istandsætte hus

Sådan var reaktionen fra Kristian Larsen, da Sjællandske overbragte ham nyheden om, at politikerne i erhverv-, plan- og miljøudvalget har godkendt, at nabohuset på adressen Halsskovvej 65 i Korsør skal tvangsnedrives for ejeren Preben Hjorths regning.

Siden 2009, hvor Kristian Larsen købte sit hus Halsskovvej 63, har han fulgt med i det omfattende forfald og ejeren Preben Hjorths mange skiftende forklaringer om, at »nu sker der noget« med huset, der ligger på hjørnet af Halsskovvej og Birkemosevej.

Husruinen har siden den 21. december 2016 været kondemneret - altså forbudt som menneskebolig. En beslutning som husets ejer klagede over til Byfornyelsesnævnet den 1. februar 2017. Byfornyelsesnævnet traf den 19. juni 2017 afgørelse om, at kommunen havde ret til at fastholde kondemneringen af ejendommen.

Den nu besluttede tvangsnedrivning sker, fordi bygningen er i så ringe stand, at der falder bygningsdele ned, hvorfor den er til fare for forbipasserende samt naboen. Også børn går næsten dagligt forbi huset, fordi Broskolen ligger ikke langt derfra.

Vurderingen er, at kommunen ikke kommer til at betale erstatning for bygningernes værdi, da ejendommen er klart mere værd uden bygning end med.

Hvis husets ejer ikke får revet huset ned, så iværksætter kommunen nedrivningen for ejerens regning, hvorefter beløbet kan inddrives efter samme regler som for forfalden ejendomsskat.

Sjællandske har forgæves forsøgt at få kontakt til Preben Hjorth med adresse i Lessebo i Sverige. Fogedretten solgte tilbage i 2004 Halsskovvej 65 til Preben Hjorth med en ejendomsskyld på 650.000 kroner.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk