26. september 2017
Den 39-årige faldt ud ad vinduet til venstre i gavlen øverst, da han ville sætte det på efter at have pudset det. Han ramte først skraldespandene nedenfor. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Den 39-årige faldt ud ad vinduet til venstre i gavlen øverst, da han ville sætte det på efter at have pudset det. Han ramte først skraldespandene nedenfor. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: God gerning bag tragisk ulykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

God gerning bag tragisk ulykke
Slagelse - 29. august 2017 kl. 06:26
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 39-årige mand, der søndag faldt ud ad et gavlvindue fra godt fire meters højde i Kirkens Korshærs ejendom i Havnegade i Korsør, var i fuld gang med en god gerning, da ulykken skete.

- Han var ved at pudse vinduer. På det fælles toilet for beboerne i de seks værelser, som vi udlejer på første sal, havde han pillet det ene vindue af for at pudse det. Han faldt ned, da han forsøgte at sætte det på igen, siger Flemming Janzen til Sjællandske om den tragiske ulykke. Han er korshærs- leder hos Kirkens Korshær.

Ifølge vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Bo George Petersen, er den 39-årige erklæret uden for livsfare på Rigshospitalet, hvortil han blev fløjet med lægehelikopter søndag eftermiddag.

Ifølge Flemming Janzen ramte den 39-årige nogle skraldespande af plastik, der står under vinduet. Herfra ramte han asfalten med sit hoved. Ifølge politiets oplysninger er flere ribben brækket, ligesom der er alvorlige skader i ansigtet.

Den 39-årige havde selv taget initiativ til at pudse vinduerne.

- Han ville formentlig gøre både os og sine medbeboere glade med vinduespudsningen, siger Flemming Janzen.

Han oplyser, at beboerne på de seks værelser har et helt særligt fællesskab, da de deler både et lille køkken og det toilet, hvor den tragiske ulykke skete.

Den 39-årige har de seneste næsten tre år boet på et værelse hos Kirkens Korshær,

Allerede få timer efter ulykken søndag var Flemming Janzen i Korsør, hvor der blev holdt møde om ulykken med de øvrige beboere og brugerne af huset.

- Alle kender jo hinanden, så derfor berørte ulykken dem dybt, siger Flemming Janzen. Han havde håbet, at der var blevet spurgt om vinduespudsning, for så havde svaret på grund af faren været et klart nej til, at beboerne selv måtte pudse vinduerne.

I går mandag var den 39-åriges mor forbi Kirkens Korshærs ejendom i Havnegade for at hente nogle af sin søns ejendele.

Ifølge Sjællandskes oplysninger stammer den 39-årige fra Korsør.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk