17. oktober 2017
Alex Ahrendtsen (DF) og Zenia Stampe (RV) var de første debattører på plads i Flakkebjerg, da efterskolen mandag aften lagde hal til en af flere frirumsdebatter. Foto: Carsten Lysdal
gallery icon

Se billedserie

Alex Ahrendtsen (DF) og Zenia Stampe (RV) var de første debattører på plads i Flakkebjerg, da efterskolen mandag aften lagde hal til en af flere frirumsdebatter. Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frirumsdebatter lagde godt fra land

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frirumsdebatter lagde godt fra land
Slagelse - 11. maj 2017 kl. 13:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sablerne blev i skeden, og de politiske, verbale sværdslag udeblev, omend man kunne have forventet noget ganske andet.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen og Radikale Venstres Zenia Stampe, begge medlemmer af Folketinget, blev mandag aften sat stævne i Flakkebjerg, hvor efterskolen lagde hal til det første af flere frirumsdebatter, som både Flakkebjerg Efterskole og Sjællandske er arrangører af.

Det blev de med det formål at debattere, og faktisk forblev tonen ganske forsonlig - og ikke mindst konstruktiv - hvilket målet også er.

Den demokratiske debat skal nemlig styrkes, og hverdagens samtale skal derfor i højere grad præge også den politiske kommunikation - frem for kritiske punchlines, som ifølge mandagens debattører kun har til formål at nedrakke og besudle modstanderne.

- For det er derfor, vi har en tillidskrise som den, vi oplever i dag. Altså en manglende tillid til politikere, fordi de altid øjner en klar interesse i at miskreditere de andre. Det er ikke sådan, jeg gør. Det er ulækkert at løbe med i et politisk stormvejr mod for eksempel en minister, sagde Zenia Stampe, som derfor egentlig var enig med Alex Ahrendtsen, hvis partibogstav ikke just er sammenligneligt med Zenia Stampes. På i hvert fald en række fronter.

Frirumsdebatten har fået sit brændstof rundt på landets højskoler, friskoler og efterskoler, hvor frøene til den nye debatform med navnet »frirumsdebatter« er blevet sået.

Projektet er støttet af Trygfonden, og debatformen har til formål at styrke den politiske debat og ikke mindst genskabe tilliden til politikere.

Så hvorfor ikke starte med at tale om netop tilliden, lød det fra forstander Jan Coermann, der qua sin rolle som såkaldt debatpilot ledte debatten gennem flere faser, hvor fronterne skulle trækkes op som det allerførste.

Men faktisk var de to debattører ret enige på mange områder, så egentlig var der ikke så mange fronter at hæfte sig ved, hvilket også Alex Ahrendtsen bemærkede.

- Jeg havde forventet en strigle, men jeg må sige, at debatten har været god og konstruktiv, sagde Alex Ahrendtsen om det nye initiativ, som i Slagelse Kommune bliver gentaget senere på året. Formentlig i månederne op til kommunalvalget til november.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk