20. september 2017
Formanden for Natteravnene  i Korsør de seneste tre år har været i håndgemæng med en 16-årig dreng. Formanden afviser at have taget kvælertag, men episoden bliver nu meldt til politiet. Foto: Jens Wollesen
Formanden for Natteravnene i Korsør de seneste tre år har været i håndgemæng med en 16-årig dreng. Formanden afviser at have taget kvælertag, men episoden bliver nu meldt til politiet. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formand for Natteravnene i voldssag med 16-årig dreng

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand for Natteravnene i voldssag med 16-årig dreng
Opdateret 17. august 2017 kl. 07:43
Slagelse - 17. august 2017 kl. 06:23
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Formand for Natteravnene i Korsør Jesper Hansen kom i håndgemæng med 16-årig dreng, der kommenterede hans overvægt.

Formanden afviser at have taget kvælertag.

Ifølge Sjællandskes oplysninger foregik stridighederne lørdag aften ved Glasværket på Norvangen i Korsør ved 18-tiden, hvor der tidligere havde været markeret indvielsen af Danmarks første ressourcebutik.

Den 16-årige dreng kommenterede - i forbindelse med, at der skulle spises pizza - Jesper Hansens overvægt, hvilket fik ham til at tage fat i drengen med et greb, der blev opfattet som et kvælertag.

Under tumulten skulle drengens tøj også være blevet revet i stykker, ligesom der efterfølgende blev taget billeder af mærker på drengens hals.

Sjællandske har talt med Jesper Hansen om episoden med den 16-årige dreng, der i øvrigt er søn af kassereren i den lokale Korsør-afdeling af Natteravnene.

- Det er en sag, hvor en myg er blevet til en elefant. Det er korrekt, at jeg tager fat i ham ved kravebenet, da han kommenterer på min overvægt. Men det har ikke noget med kvælertag at gøre. Jeg er sur og siger til ham, at han skal opføre sig ordentligt. Efterfølgende slår han i øvrigt ud efter mig med flad hånd, men hans far får lagt sig imellem, siger Jesper Hansen til Sjællandske.

- Vi har aldrig oplevet noget lignende, hvis oplysningerne om overfaldet er rigtige, så bliver der tale om øjeblikkelig bortvisning og udelukkelse fra Natteravnene for livstid, siger Claus Staunstrup Nilsson til Sjællandske. Han er chef for Natteravnenes landssekretariat i Danmark.

- Den beskrevne opførsel er helt utilstedelig. Vi følger sagen tæt, og vi deltager også i den ekstraordinære generalforsamling om kort tid, hvor der skal vælges ny formand, uddyber Claus Staunstrup Nilsson.

- Fortsætter du som formand for Natteravnene?

- Hvis der kommer en sag ud af det her, så er det klart, at så kan jeg ikke fortsætte, men så vidt jeg ved, er der ikke meldt noget til politiet. Ellers må det foreløbig være en sag, som vi håndterer i bestyrelsen, siger Jesper Hansen.

Episoden mellem formanden for Natteravnene de seneste tre år og den 16-årig dreng bliver nu meldt til politiet, erfarer Sjællandske.

Hos lokalpolitiet i Slagelse oplyser politikommissær Jens Jedig onsdag til Sjællandske, at der ikke er registreret nogen anmeldelse af en voldelig episode mod en 16-årig dreng lørdag aften i Korsør.

- Generelt kan jeg kun opfordre til, at man anmelder til politiet, hvis man føler sig udsat for vold. Efterfølgende vil vi via vidner og tekniske undersøgelser efterprøve, om den anmeldte vold har fundet sted, så en gerningsmand skal sigtes, siger Jens Jedig.

Ifølge Sjællandskes oplysninger blev episoden mellem formanden for Natteravnene og den 16-årige dreng overværet af flere vidner, ligesom de kommunale hjemmehjælpere har opholdssted tæt ved.

Natteravnenes formål er at skabe lokal tryghed og livsglæde - især blandt børn og unge i det offentlige rum.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk