26. september 2017
Den seje islænding - 47-årige Stefan - kom i mål som den første i tiden 1.12.32. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Den seje islænding - 47-årige Stefan - kom i mål som den første i tiden 1.12.32. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folkefest på Storebæltsbroen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkefest på Storebæltsbroen
Opdateret 10. september 2017 kl. 16:14
Slagelse - 10. september 2017 kl. 11:43
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Løbere er altså lavet af et helt særligt stof. Selvfølgelig var der nogle, som bandede og svovlede over regnen, over ømme muskler og en form, som måske ikke lige toppede den dag. Men langt størsteparten af de omkring 10.000 løbere havde trods anstrengelserne fundet de helt store smil frem, da de passerede målstregen lige udenfor Byparken i Korsør.

arrow Læs også: Pres på transportminister for løb på Storebæltsbroen

- Det var et helt fantastisk løb - jeg var nærmest flyvende de sidste par kilometer, fortalte første mand over stregen, 47-årige Stefan Gustafson fra Island.

I en imponerende tid på 1 time, 12 minutter og 32 sekunder havde han tilbagelagt de 21,1 kilometer, hvoraf de 17 foregik på selve broen.

Den høje, tynde og knivskarpe islænding har ikke meget sul på kroppen og har en utrolig evne til at tale helt normalt - blot 30 sekunder efter, han har passeret målstregen, kan man dårligt høre på ham, at han netop har løbet et halvmaraton. Han fortalte i øvrigt, at Broløbet her var hans »opvarmning« til det store Berlin Maraton, som løbes den 24. september.

Kort efter kom nummer to og tre i mål. Man skulle tro, at de efter strabadserne ville lægge sig ned og gispe efter vejret, men deres form er tilsyneladende så god, at de efter et lille minut atter har genvundet deres normale vejrtrækning.

Begge fortalte om »et fremragende løb« - og at publikum i Korsør var med til at »bære dem i mål« de sidste par kilometer.

Slagelses borgmester Stén Knuth var også iblandt de mange løbere:

- Det var en rigtig god tur. Det var hårdt, det vil jeg gerne indrømme, men afviklingen og logistikken var lige til UG, siger borgmesteren, der trods en mindre skade i benet kom i mål i hæderlige to timer og fem minutter.

- Da vi stod og ventede i Nyborg i et par timer før løbet regnede det meget kraftigt, og der blev vi ret kolde. Men da først løbet blev sat i gang, var der ingen problemer. Når bare kroppen er varm, så betyder en smule regn ingenting, siger borgmesteren.

Som bekendt har der været en heftig debat omkring broløbet, efter transportminister Ole Birk Olesen (LA) i juni måned besluttede, at det nu skulle være slut med at løbe over broen af sikkerhedsmæssige årsager.

- Jeg kunne personligt konstatere, at der absolut ingen trafikproblemer var, og jeg ved, at der var flere fra Transportudvalget, som også løb med. Jeg håber, de vil komme til fornuft omkring løbet her - som jeg ser det, holder argumenterne absolut ikke for at lukke for det. Tværtimod, siger borgmesteren, som i øvrigt også har bedt om foretræde for Transportudvalget med det formål at få omgjort beslutningen om at lukke løbet.

Broløbet 2017 blev afviklet lige efter bogen - og gav ikke anledning til trafikale problemer. Sådan lød meldingen fra vagtchef Henrik Carlsen hos politiet.

- Selvfølgelig er der ekstra pres på trafikken, når så mange mennesker er samlet og skal til og fra området, men det har ikke givet anledning til uheld, fortæller han.

Vejret var som bekendt ikke det allerbedste - de første 45 minutter af løbet foregik i silende regn, men omkring 17.30 begyndte det skyerne at skille i Korsør - og dermed kunne langt størsteparten af løberne løbe over målstregen i tørvejr.

arrow Transportminister står ved lukningen af broløb
13. september 2017 kl. 10:45 Opdateret: kl. 10:46
arrow Kommentar: Vi ses på broen i 2020
10. september 2017 kl. 11:37 Opdateret: kl. 11:37
arrow Broløb afviklet uden trafikproblemer
10. september 2017 kl. 10:33 Opdateret: kl. 10:33
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk