19. august 2017
Sapran Hassna og Nanna Hansen trådte oprindeligt frem med deres historie i TV 2-dokumentaren »Anbragt i Helvede«. Nu har de sammen med en hidtil anonym tredje søster, Amal Hassna, anlagt erstatningssag mod Slagelse Kommune. Den fjerde søster deltager ikke i sagen. De tre søstre har søgt om en erstatning på hver 300.000 kroner fra kommunen, men Nanna Hansen har tidligere forklaret, at det for hende primært handler om at få Slagelse Kommune til at tage ansvar. Foto: TV 2
Sapran Hassna og Nanna Hansen trådte oprindeligt frem med deres historie i TV 2-dokumentaren »Anbragt i Helvede«. Nu har de sammen med en hidtil anonym tredje søster, Amal Hassna, anlagt erstatningssag mod Slagelse Kommune. Den fjerde søster deltager ikke i sagen. De tre søstre har søgt om en erstatning på hver 300.000 kroner fra kommunen, men Nanna Hansen har tidligere forklaret, at det for hende primært handler om at få Slagelse Kommune til at tage ansvar. Foto: TV 2
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En ægte principsag: Skælskør-pigernes sag starter på mandag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ægte principsag: Skælskør-pigernes sag starter på mandag
Slagelse - 18. marts 2017 kl. 06:20
Af Mette Kjær Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Menneskerettigheder, ansvar og forældelse. Det er tre af omdrejningspunkterne, når Skælskør-sagen mandag morgen klokken 9.30 indledes i Østre Landsret. Det er tre meget principielle begreber - især hvis man tænker på, at sagen oprindeligt handler om vold, overgreb, indespærringer og seksuelt misbrug.

arrow Læs også: Børns Vilkår: Vi ville helst undgå retssager som Skælskør-sagen

Helt kort og lidt firkantet fortalt har tre ud af de fire søstre anlagt erstatningssag mod Slagelse Kommune, fordi de ikke mener, at kommunen (dengang Skælskør Kommune, red.) har grebet tids nok ind og fjernet søstrene fra den plejefamilie, hvor de blev misbrugt - på trods af talrige underretninger.

De fire piger er støttet af både Børns Vilkår og Institut for Menneskerettigheder. Sidstnævnte er sågar trådt ind i sagen som part.

- Der er to spørgsmål i denne retssag. For det første: Har Slagelse Kommune gjort, hvad den kunne for at passe på pigerne? Hvis ikke, er det spørgsmålet om passiviteten udgør en krænkelse af menneskerettighederne. For det andet er det et spørgsmål om, hvorvidt sagen er forældet eller ej. Her skal der være en diskussion om, hvorvidt det i sig selv er i strid med pigernes menneskerettigheder at gøre forældelsesfristen gældende i denne sag, forklarer Mads Krøger Pramming.

På den anden side står Slagelse Kommune og Kommunernes Landsforening og holder på, at sagen er forældet, og at man derfor ikke kan udbetale erstatning.

- Hvis det var mig som person, så havde jeg udbetalt erstatning. Men jeg er nu engang borgmester og kan ikke gå med til at bryde loven.

Sådan siger borgmester Stén Knuth (V), som mener, det er synd, at Skælskør-pigerne skal trækkes igennem en retssag, når de i deres barndom har oplevet, hvad ingen børn burde opleve.

- Rent etisk burde vi jo udbetale erstatning, men det kan vi bare ikke. For hvor mange kommer så ikke og vil have erstatning for svigt? Dette er en meget principiel sag, som vil få betydning for mange børn, lyder det fra borgmesteren, som tilføjer, at det er godt, at sådanne sager bliver rejst.

Den endelige dom forventes efter planen at falde otte uger efter sidste retsdag - altså i slutningen af maj.

- Hvis vi ikke vinder sagen, vil vi selvfølgelig overveje, om vi skal tage den videre til højesteret og i sidste ende eventuelt Menneskerettighedsdomstolen, forklarer Mads Krøger Pramming.

Få det fulde overblik over sagen i lørdagens udgave af Sjællandske Slagelse.

arrow Milliondyre advokater i kamp mod svigtede søstre
21. marts 2017 kl. 06:00 Opdateret: kl. 07:14
arrow Erstatning i Tønder-sag inspirerede søstre til at anlægge sag
20. marts 2017 kl. 16:23 Opdateret: kl. 16:24
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk