29. april 2017
Lasse Larsen hygger sig i sit lille sommerhus i Kongsmark. Han ønsker på ingen måde at skabe splid eller ufred, men derimod en åben og ærlig diskussion om det, der sker i vores samfund.
gallery icon

Se billedserie

Lasse Larsen hygger sig i sit lille sommerhus i Kongsmark. Han ønsker på ingen måde at skabe splid eller ufred, men derimod en åben og ærlig diskussion om det, der sker i vores samfund.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Er jeg en sur, gammel racist?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Er jeg en sur, gammel racist?
Opdateret 11. april 2017 kl. 10:53
Slagelse - 11. april 2017 kl. 10:07
Af Tekst og foto: Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 73-årige pensionist Lasse Larsen fra Kongsmark blev fornylig svinet til af en gruppe unge indvandrere på Schweizerpladsen og blandt andet kaldt for »en kristen luder«. Det fandt han sig ikke i og svarede igen. Faktisk var Lasse med til at starte en moske i Slagelse i 1986 og har flere tyrkiske venner.

Men han har svært ved at ryste oplevelsen på Schweizerpladsen af sig, siger han til Sjællandske.

- Er jeg blevet en sur, gammel racist - eller ikke? Jeg er i tvivl, og det plager mig, siger han og fortæller om episoden:

- Jeg kom stille og roligt gående om eftermiddagen, da en gruppe på fem-seks unge indvandrere kom hen til mig. De havde muligvis fået øje på det lille kors, som jeg altid bærer om halsen, og så er det, at en af dem kalder mig en »kristen luder«, fortæller han.

Først blev han helt paf ved det uventede, verbale angreb, men genvandt hurtigt fatningen:

- Jeg spurgte ham, hvad fanden han bildte sig ind. Trods mine 73 år har jeg stadig et temperament, hvis jeg bliver provokeret, og jeg kom hurtigt op i det røde felt.

De unge begyndte at puffe lidt til Lasse, og han stillede sig instinktivt op i sin gamle boksepositur.

- Så kom an!, sagde han til den unge mand, som tøvede og måske kunne mærke, at Lasse ikke var typen, der stikker halen mellem benene.

Efterhånden havde der samlet sig et lille opløb omkring gruppen, og de unge valgte at forlade stedet. Men ikke før Lasse fik denne svada:

»Vi skal nok finde ud af, hvem du er, og hvor du bor«, lød det fra gruppen.

Der gik lidt tid, før adrenalinen forlod Lasses krop, men han har stadig svært ved at acceptere, hvorfor han skulle kaldes en »kristen luder«.

- Dem, som kalder Danmark »et luderland« og kalder os for »vantro« - hvorfor er de her overhovedet? Og hvorfor bliver de her, spørger han og fortsætter:

- De bør da være stolte af at være syrer, iraner eller iraker. Men de skal også forstå, at vi er stolte af at være danske. Forældre til indvandrere og flygtninge må altså lære at opdrage deres børn - både i den kultur, de kommer fra, men også i den danske, mener han.

- Er det ikke blot en meget lille gruppe af ballademagere, som gang på gang ødelægger det for alle andre?

- Jo, det er det nok. Men det sker bare så tit, og nu hører vi om knægte helt ned i 10-11 års alderen på Motalavej, som der er problemer med. Vi risikerer, at flere og flere siger: Nok er nok. Hvor du selv - eller nogen, du kender - er blevet overfaldet eller udsat for et hjemmerøveri eller lignende.

- Hvad tror du, der skal til, for at det bliver bedre?

- Dialog. Man skal snakke med dem - og helst én ad gangen. Jeg ved, at det er muligt at komme ind til de unge, hvis de fornemmer, at man gerne vil dem. Det handler i bund og grund om respekt - begge veje. Mange har måske aldrig oplevet ægte omsorg og kærlighed - den søger de så hos kriminelle i bandemiljøet.

- Ifølge både politi og kommunen er det et meget lille antal unge, som anses for at være uden for pædagogisk rækkevidde...

- Det er muligt, men især den gruppe har brug for at lære konsekvens. Som det er nu, får de jo blot en løftet pegefinger. Og laver de igen ballade, så får de blot en ny, løftet pegefinger. Det er misforstået blødsødenhed, som vi ingen vegne kommer med, mener Lasse og fortsætter:

- Prøv at se på de lande, flygtningene kommer fra: Elendighed, had og vold. Men er der noget, de har respekt for, så er det truslen om udvisning fra Danmark.

- Det er så op til domstolene at afgøre, hvis og hvornår det eventuelt kan ske?

- Ja, men hvis disse flygtninge eller indvandrere gang på gang udnytter vores hjælpsomhed og begår kriminalitet - og tilmed åbenlyst siger, de hader os og vores land, så er det mere end svært at forstå, hvorfor de bliver i Danmark - og dermed ødelægge det for alle dem, der gerne vil bidrage positivt til samfundet, siger Lasse Larsen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk