23. oktober 2017
Kommunalvalget i Slagelse kan gå begge veje. Møgsager og kuldsejlede projekter præger begge fløje.  Foto: Kim Brandt
gallery icon

Se billedserie

Kommunalvalget i Slagelse kan gå begge veje. Møgsager og kuldsejlede projekter præger begge fløje. Foto: Kim Brandt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alt kan ske på valgnatten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alt kan ske på valgnatten
Slagelse KV17 - 12. oktober 2017 kl. 08:06
Af Carsten Lysdal og Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

ANALYSE: Fremgang for erhvervslivet, mange nye tilflyttere og et væld af nye arbejdspladser kan borgmester Stén Knuth (V) se tilbage på efter så godt som fire år i borgmesterstolen.

Han kan dog også samtidig konstatere, at økonomien er yderst presset, og at der undervejs har været flere uheldige sager, som kan have indflydelse på vælgernes bedømmelse af ham.

Eksempelvis har det kuldsejlede brintbusprojekt i Korsør, anklager om magtmisbrug, politianmeldelser af medarbejdere og politikere samt den tabte retssag mod Skælskør-søstrene bragt Slagelse Kommune i et knapt så flatterende lys. Farveller til hele to kommunaldirektører i en fireårig byrådsperiode tegner ligeledes billedet af et noget mærkværdigt kommunalt virke.

Den ene, Søren Lund Hansen, blev fyret med henvisning til, at han ikke ville det samme som borgmesteren med hensyn til kommunens udvikling. Den anden, Jane Wiis, gik i protest mod det politiske klima i forbindelse med særligt brintbussagen, hvor hun er blevet anklaget for at »lukke lortet ned«. Senere er hun af KL blevet delvist frikendt for magtmisbrug.

Omvendt er beskyldninger om fabrikation af drejebøger - i forhold til at få afsat kommunale ledere - ikke ligefrem gavnlige for socialdemokratiets borgmesterkandidat, John Dyrby Paulsen. Han er tilmed blevet beskyldt for at have opfordret en kommunalt ansat til at gå til Kommunernes Landsforening. En anklage, han dog pure afviser.

Andre faktorer end borgmesterens og andres »gerninger« kan dog komme til at afgøre, hvem der vinder borgmesterkæden på valgnatten.

Her tænkes på tilslutningen til partierne på landsplan, hvor det kan konstateres, at Venstre står til tilbagegang i forhold til sidste valg, mens Socialdemokratiet, lokalt anført af John Dyrby Paulsen, står til fremgang. Som det ser ud nu.

Undersøgelser viser, at disse ting slår sådan cirka halvt igennem på det lokale plan. Dog viser undersøgelser også, at der kan være en vis medvind til en siddende borgmester, den såkaldte borgmestereffekt.

Og skal man følge de nationale tendenser, der som nævnt kun ifølge undersøgelser slår knap halvt igennem på lokalt plan, vil Venstre som nævnt gå tilbage, mens Socialdemokratiet vil gå lidt frem eller bevare status quo.

Dansk Folkeparti står dog til klar fremgang, og da dette parti er i valgforbund med Venstre, gavner det Stén Knuths chancer for genvalg.

Læs stor analyse i Sjællandske torsdag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk