24. september 2017
Jes Lützhøft har blandet skov med både ask, eg og gran ved Mern. Foto: Martin Pedersen
Jes Lützhøft har blandet skov med både ask, eg og gran ved Mern. Foto: Martin Pedersen
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Skovejer fik halveret sin rente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Skovejer fik halveret sin rente
Sjælland - 20. august 2016 kl. 10:49
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 30 år har Jes Lützhøft ejet 29 hektar blandet skov, og i lang tid har han også været utilfreds med hans 10 procent i rente på kassekreditten hos banken.

Via kolleger hørte den 78-årige skovejer om konceptet crowdlending og besluttede sig for at prøve det. Det er en model, hvor private investorer går sammen om at låne penge til en virksomhed. Flere firmaer tilbyder konceptet og laver samtidig papirarbejdet. Det skriver DAGBLADET, Nordvestnyt og Sjællandske.

- Jeg synes, det er et interessant koncept, og det er sjovt at tænke på, at andre har lyst til at investere i ens virksomhed, forklarer han.

Han kontaktede virksomheden Lendino, som formidler crowdlending-lån mellem investorer og virksomheder. I samarbejde med dem fik han lavet en låne-ansøgning på 200.000 kroner til sin enkeltmandsvirksomhed Lunden Skovbrug ved Mern.

- Så kom min låne-ansøgning på nettet, og 14 dage senere skrev jeg under og fik pengene. Det var nemmere at låne 200.000 kroner end at få renten sat ned på min kassekredit, siger Jes Lützhøft.

Der er 40 långivere til lånet. Løbetiden er fire år og renten er på fem procent. Pengene har han brugt til at nedskrive sin kassekredit, hvor renten er 10 procent, og på den måde har han sparet penge.

- Det var en meget enkel og venlig proces. Og det er folk i hele landet, der har lånt mig penge. Jeg tror, de gør det af to årsager. De får flere renter end på en opsparing i banken, og så tror jeg, at folk synes det er sjovt at have investeret i for eksempel en skov, en sko-fabrik eller et landbrug. Måske synes folk også, at det er en god måde at spare op på, for de kan jo ikke bruge pengene, siger den pensionerede civilingeniør.

Hvis man ikke er helt tilfreds med sin bank-aftale, kan Jes Lüfthøft anbefale crowdlending.

- Jeg synes bestemt, det er værd at overveje, og i mit tilfælde var det også meget ukompliceret, siger han.

Lånet er et annuitets-lån, som Jes Lützhøft hæfter personligt for.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk