23. september 2017
Eleverne, der går i 4.V. på Kirke Hyllinge Skole, er en del af projektet Kunstkammerater.
gallery icon

Se billedserie

Eleverne, der går i 4.V. på Kirke Hyllinge Skole, er en del af projektet Kunstkammerater.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Kunsten skal sætte sig spor i skoleelever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Kunsten skal sætte sig spor i skoleelever
Sjælland - 17. marts 2017 kl. 11:07
Af Julie Grothen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre kunstmuseer og skoler fra otte kommuner arbejder sammen i projektet Kunstkammerater. Det handler om den æstetiske læreproces og om at møde en vaskeægte kunstner.

Mette Truberg Jensen, der er formidlingsinspektør på Sorø Kunstmuseum og desuden projektleder for Kunstkammerater, forklarer projektet til DAGBLADET:

- Med Kunstkammerater vil vi gerne give børnene en mulighed for at komme på kunstmuseum. Vi har lavet partnerskaber med en skole i hver af de otte kommuner i Kulturregion Midt- og Vestsjælland, men alle skoler i kommunerne har mulighed for at være i vores workshops, siger Mette Truberg Jensen.

For Torben Dahl, der er billedkunstlærer for 4.V. på Kirke Hyllinge Skole, er det afgørende at få mere kreativitet ind i skolen.

- Det har været lidt nedprioriteret, men det er vigtigt at højne de kreative fag. Den nye folkeskolelov lægger også op til, at man skal ud, siger Torben Dahl.

- For 30 år siden var der mere fantasi eller løssluppenhed. I dag er de bange for at prøve tingene af, og det skal helst ligne, siger Torben Dahl, mens eleverne sammen med kunstner Mette Vangsgaard giver sig i kast med deres egne grafiske tryk.

Projektet er i tråd med »den åbne skole«, som er en del af den nye folkeskolelov. Der står i loven, at skolerne etablerer samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med blandt andet lokalsamfundets kultur- og foreningsliv, »der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner«. Og det er netop, hvad der foregår her i lokalet i det centrale Roskilde.

- Børnene skal få et indblik i den æstetiske læreproces: at et indtryk kan udmønte sig i et udtryk. Den refleksion, som man er nødt til at have for arbejde med det kunstneriske udtryk, kan man også bruge på andre områder siger Mette Truberg Jensen.

De tre deltagende museer er Sorø Kunstmuseum, Odsherreds Kunstmuseum og Museet for Samtidskunst i Roskilde. De otte kommuner i Kulturregion Midt- og Vestsjælland er: Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Ringsted, Sorø, Lejre og Roskilde.

Læs mere i fredagsudgaven af DAGBLADET, Nordvestnyt og Sjællandske.

Du kan købe adgang til e-avisen her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk