21. oktober 2017
900 spejdere var på adventure-race hen over Sjælland. Tiden var 30'erne og setup'et amerikanske gangstere og politi på jagt efter hinanden.
gallery icon

Se billedserie

900 spejdere var på adventure-race hen over Sjælland. Tiden var 30'erne og setup'et amerikanske gangstere og politi på jagt efter hinanden.
Foto: Anders Nissen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spejderløb: Gangstere og politi jagtede hinanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spejderløb: Gangstere og politi jagtede hinanden

Et af Danmarks allerhårdeste spejderløb startede fredag aften i Jyderup. 40-50 kilometer på gåben ventede deltagerne, der sneg sig gennem natten og i løbet af de næste 36 timer vandrede hele vejen til Slagelse via Ruds Vedby.

Sjælland - 17. september 2017 kl. 13:23
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Cirka 900 spejdere fra hele Danmark mødtes fredag aften i Jyderup, der dannede rammen for starten for Danmarks på allerstørste adventurespejderløb, Nathejk. Scenen var sat til Chicago i 1930’erne og omgivet af gangstere, letlevende damer og sortbørshajer blev de 153 patruljer sendt ud i den kolde septembernat med Chicagos korrupte politifolk lige i hælene.

arrow Læs også: Fotos: 700 spejdere på flugt fandt et fristed

De yngste af dem – godt 650 spejdere fra Det Danske Spejderkorps, FDF og KFUM-spejderne i aldersgruppen 12-16 år – sneg sig til fods gennem mørket, mens 120 banditter (som blev spillet af ældre spejdere på cykler og i biler) i rollen som politifolk gjorde alt, hvad de kunne for at fange dem. Løbet er nemlig en slags avanceret fangeleg, hvor de yngste spejdere smugler hemmelige ting i deres rygsække og lister sig i små patruljer ad små markveje, gennem skove, på tværs af åer og over stubmarker for at undgå at blive opdaget og få deres oppakning gennemrodet.

Nathejk finder sted hvert eneste år på nye steder over hele Sjælland, og årets start i Jyderup var en kæmpe oplevelse for spejderne. Byens højskole dannede rammerne for en gigantisk gangsterfest, som i sidste ende var stedet, hvor spejderne i hemmelighed fik udleveret de ting, de skulle smugle med sig videre ud på løbet.

- Det var helt fantastisk for os at starte i Jyderup og vi har haft et virkelig godt samarbejde med højskolen. Hele byen og omgivelserne ved Jyderup Højskole dannede de perfekte rammer for at sende vores spejdere godt afsted på Nathejk, fortæller Niels Josephsen, der står i spidsen for det team, der planlægger løbet og sammen med 80 hjælpere får det hele til at fungere i løbsweekenden.

Den samlede distance nåede for de fleste deltagere op på imponerende 50 kilometer eller mere, og det var en flok stolte og særdeles udmattede unge spejdere, der via en stor post i Ruds Vedby nåede frem til mål i Slagelse mellem midnat og klokken fire natten til søndag.

Det lykkedes faktisk for tre patruljer at snige sig hele vejen gennem løbet uden at blive fanget én eneste gang. Det er en stor bedrift i Nathejk-sammenhæng og udløser løbets eftertragtede sorte mærke. 579 af de startende 632 spejdere kom hele vejen til mål på egen hånd - resten udgik undervejs på grund af skader og udmattelse og blev fragtet til hovedkvarteret på Gartner- og Landbrugsskolen Selandia i Slagelse i løbet af weekenden.

Spejderløbet Nathejk har været afholdt hvert år siden 1986.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk