28. juli 2017
En frygtet kanin-sygdom har nu ramt landet. Foto: Bjørn Armbjørn
En frygtet kanin-sygdom har nu ramt landet. Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frygtet kanin-død rammer landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frygtet kanin-død rammer landet
Opdateret 30. august 2016 kl. 17:20
Sjælland - 29. august 2016 kl. 13:26
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En frygtet kanin-sygdom har spredt sig fra vores nabolande til Danmark og kan i værste fald betyde døden for rigtig mange kaniner.

arrow Læs også: Farlig kaninsygdom aflyser kaniner på dyrskue

Sygdommen VHD har hærget i landene omkring os og er denne sommer blevet indrapporeret i usædvanligt stort omfang. Det skriver Danmarks Kaninavlerforening i en pressemeddelelse.

Nu er der bekræftet flere udbrud blandt kaniner på Bornholm, og derfor frygter foreningen, at den meget dødelige og smitsomme sygdom vil brede sig til resten af landet. Det skriver DAGBLADET, Nordvestnyt og Sjællandske.

- Fra de berørte avlere ved vi, at kaniner kan blive dårlige og dø på under en halv time. I mange tilfælde uden et eneste tegn på, hvad de er døde af. Vi taler om en dødelighed på over 90 procent, så det har fatal betydning for kaninavlen i Danmark. Racer og avlstammer, der er forædlet gennem årtier, kan gå tabt, siger Carsten Philipsen, der er formand i kaninavlernes forening.

Det er altså både kæle-kaniner og avls-kaniner, der risikerer at blive smittet af sygdommen og dø.

Derfor fraråder foreningen alle udstillinger og samlinger af kaniner frem til den 3. oktober. Der er endnu ingen brugbare vacciner mod VHD.

De mest grundlæggende forholdsregler man som kaninholder kan gøre sig, er at standse fodring med frisk græs, lade være med at bruge græsningsbure og løbegårde, lade være med at gå ture med kaninen i sele og så give frisk ny vand fra hanen hver dag - ikke fra beholdere eller spande. Det er også vigtigt at rense buret hyppigt, og at møget skaffes af vejen på en måde, så der ikke kan komme insekter i det, hverken hjemme, i skoven eller på genbrugspladsen.

Både kaniner, insekter og mennesker kan være smittebærere af sygdommen. Ved mistænkelige dødsfald og symptomer hos kaniner bør man kontakte dyrlæge per telefon.

arrow Dele af Sjælland i karantæne - frygter farlig kaninsygdom
03. juli 2017 kl. 14:01 Opdateret: kl. 14:04

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.