20. august 2017
Skal Fibia gå ind i bredbåndsprojekter bliver det uden om regeringens bredbåndspulje. Det betyder, at borgerne skal finansiere hele projektet selv. I regeringens bredbåndspulje er der en egenbetaling på minimum 2.000 kroner, mens en større del finansieres af penge fra bredbåndspuljen. Foto: Jens Wollesen.
Skal Fibia gå ind i bredbåndsprojekter bliver det uden om regeringens bredbåndspulje. Det betyder, at borgerne skal finansiere hele projektet selv. I regeringens bredbåndspulje er der en egenbetaling på minimum 2.000 kroner, mens en større del finansieres af penge fra bredbåndspuljen. Foto: Jens Wollesen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fibia: Nej tak til bredbåndspulje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fibia: Nej tak til bredbåndspulje
Opdateret 30. september 2016 kl. 13:37
Sjælland - 29. september 2016 kl. 13:57
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skal fibia lægge kabler og rør ud til nye fiberkunder bliver det uden om regeringens bredbåndspulje.

arrow Læs også: Fiberselskaber: Bredbåndspulje er for bøvlet

Det her selskabet ladet flere landsbysamfund, der forsøger at få bredbåndsselskaber til at byde ind på deres projekter, vide.

Aviserne Sjællandske, Nordvestnyt og DAGBLADET har været i kontakt med 14 projekter, hvoraf ni projekter fra Roskilde, Odsherred, Holbæk, Ringsted, Sorø, Præstø-området, Møn og Fejø, slet ikke har kunnet få bredbåndsselskaberne til at give et tilbud inden for bredbåndsordningen. Fibia har til gengæld vist interesse for et projekt uden for ordningen, hvor borgerne altså finansierer hele projektet selv.

Det er der gode grunde til, forklarer Fibias direktør Casper Holst-Christensen.

- Bredbåndspuljen er et rigtig godt initiativ. Der er bare nogle besværligheder i forhold til at udnytte den direkte lige nu. Vi skal kende vilkårene, når vi går ind i et projekt, og det gør vi altså ikke i bredbåndsordningen, siger Casper Holst-Christensen til avisen.

Han oplyser, at Fibia hvert år investerer i udrulning af fibernet for 3-400 millioner kroner. I alt 3,5 milliarder over de sidste 10 år.

Casper Holst-Christensen understreger, at Fibia meget gerne vil skyde penge i projekter via bredbåndsordningen på sigt.

Ifølge Fibia-direktøren er der rent tekniske problemer ved ordningen som den er lige nu. Eksempelvis at Fibia skal åbne sit net, så andre selskaber kan bruge det, og det er selskabet ikke rent teknisk i stand til lige nu.

Selve ordningen kræver også, at man lægger såkaldte trækrør ned, så andre spillere kan byde ind og samtidig undgå, at der skal graves i flere omgange. Men det krav rummer ifølge Fibia to problemer:

- Et er, at man skal give andre konkurrenter adgang til ens projekt. Et andet problem, der følger af det er, at det er uklart, hvilke betingelser, der skal være, hvis konkurrenter vil købe sig ind. Eksempelvis hvad prisen skal være for at de kan bruge rørene. Det er stadig uklart, forklarer Casper Holst-Christensen.

Han opfordrer boligejerne til at få så mange med i deres projekt som muligt, hvis de vil gøre sig attraktive:

- Vi vælger de projekter ud, hvor vi får flest smæk for skillingen, siger han.

arrow Bredbånd: - Vi er slået tilbage til start
28. september 2016 kl. 10:22 Opdateret: kl. 10:04
arrow Her fik de hul igennem til bredbåndspuljen
28. september 2016 kl. 10:18 Opdateret: kl. 09:51
arrow Bredbåndspulje er lukket land for landsbyer
28. september 2016 kl. 09:50 Opdateret: kl. 09:55

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.