23. oktober 2017
Kristian Larsen har indtil videre forgæves prøvet at få bredbåndsselskaberne til at byde ind på et fælles projekt, som omkring 20 huse ved Præstø står bag.Privatfoto.
Kristian Larsen har indtil videre forgæves prøvet at få bredbåndsselskaberne til at byde ind på et fælles projekt, som omkring 20 huse ved Præstø står bag.Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bredbånd: - Vi er slået tilbage til start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bredbånd: - Vi er slået tilbage til start
Sjælland - 28. september 2016 kl. 10:22
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg synes det her har været frustrerende. Vi kunne ikke få bredbånd, da selskaberne rullede ud på markedsvilkår. Nu har vi bredbåndspuljen og har søgt efter tilbud, men ikke fået noget. Når vi ikke har det, kan vi ikke engang søge fra puljen.

arrow Læs også: Ringe internet tæt på at koste ordrer

Sådan lyder det fra Kristian Larsen. Han er kontaktperson for et bredbåndsprojekt på 20 husstande ved Præstø, der har givet sig i kast med at få stablet en bredbåndsansøgning på benene, så husene kan få lov til at søge penge fra regeringens bredbåndspulje. Indtil videre uden held, fortæller han til Sjællandske.

Samme oplevelse har en række andre landsbyer og små sammenslutninger været igennem i forsøget på at få bredbånd til deres landsbyer.

Avisen har kontaktet en række projekter i Region Sjælland, som i løbet af august og september har annonceret deres projekter på Energistyrelsens hjemmeside, så bredbåndsselskaberne har kunnet byde ind. Her har 14 svaret tilbage, og ni af dem oplyser, at bredbåndsselskaberne slet ikke har villet byde på deres projekter, når de har annonceret. Og det betyder, at de automatisk er afskåret fra at kunne søge i regeringens bredbåndspulje. Projekterne ligger i Odsherred, Holbæk, Sorø, Ringsted, Roskilde, Møn og ved Præstø.

Flere af folkene bag de projekter, avisen har været i kontakt med og som har fået nej, er meget skuffede over processen.

Efter at have brugt kræfter på at gå til naboer og samle opbakning til et fælles projekt har de forgæves ventet på henvendelser fra bredbåndsselskaberne.

I nogle tilfælde får frustrationen et ekstra nøk, da teleselskaberne tidligere har lagt kabler tæt ved deres huse, men enten er stoppet forinden eller er gået uden om.

Det gælder også i Kristian Larsens tilfælde, hvor 18 af de 20 husstande i projektet ifølge ham ligger bare 30 meter fra et såkaldt trækrør til netop fiberkabler.

- Derfor undrer vi os da også over, at selskaberne ikke har villet byde ind indtil nu, siger han.

arrow TDC vil byde på »størstedelen« af bredbåndsansøgninger
10. oktober 2016 kl. 13:40 Opdateret: kl. 09:17
arrow Landdistrikter langt fra bredbånds-nåleøjet
04. oktober 2016 kl. 15:17 Opdateret: kl. 15:17
arrow Fiberselskaber: Bredbåndspulje er for bøvlet
28. september 2016 kl. 10:45 Opdateret: kl. 13:51
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk