29. maj 2017
7-årige Mathilde fra Skovlyskolen var synligt ikke tilfreds med at sulte i Børnefondens eksperiment. Men bagefter erkendte hun, at det havde været en spændende oplevelse.
gallery icon

Se billedserie

7-årige Mathilde fra Skovlyskolen var synligt ikke tilfreds med at sulte i Børnefondens eksperiment. Men bagefter erkendte hun, at det havde været en spændende oplevelse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Skoleelever blev sultet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Skoleelever blev sultet
Opdateret 15. marts 2017 kl. 08:47
Rudersdal - 15. marts 2017 kl. 05:50
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden i fredags er Børnefondens nye kampagnefilm set cirka 350.000 gange på facebook. Filmen tager udgangspunkt i et eksperiment i 1.b på Skovlyskolen i Holte, og filmen viser, hvordan sult påvirker elevernes mulighed for indlæring.

For at gøre sult-problemet i verdens fattige lande nærværende tog Børnefondens nye kampagne sammenhængen mellem sult og læring ind i en almindelig dansk folkeskole, hvor elever fra 1.b på Skovlyskolen blev udsat for et anderledes eksperiment. Lærere og forældre havde sagt ja til at være med til at undersøge, hvad det betyder for koncentration og undervisning, når børn hverken får mellemmåltider eller frokost.

- Vi kender eleverne godt, og det var tydeligt for os at se, at de fik sværere ved at koncentrere sig efter fem timer uden mad. I slutningen af hver time oplevede vi, at eleverne blev mere urolige og trængte til frisk luft. Efter frokostpausen uden mad, blev flere af eleverne trætte og orkede ikke at lave særlig meget af den sidste opgave. Det er tankevækkende, at det blev sværere for eleverne at holde koncentrationen efter kun fem timer uden mad, fortæller klasselærer Mette Høgh Brolin.

Til forsøget med ikke at få mad i flere timer, siger 7-årige Anna-Sofia Mortensen fra 1.b:

- Jeg synes, det var sjovt bagefter, da vi fik mad. Nu kan jeg godt forestille mig de fattige, der ikke får mad i flere dage. Og jeg synes ikke det var særligt rart. Jeg tænkte hele tiden på, hvor mange timer, der var tilbage, og hvad jeg skulle have at spise, og hvor lækkert det var.

Den jævnaldrende klassekammerat Mathilde Milter Dyhr Vestergaard er meget enig:

- Til sidst kunne jeg ikke mere. Jeg tænkte på, hvad jeg gerne ville have med på madpakken, og det var sushi, pizza og risengrød. Til sidst var jeg så sulten, at jeg måtte drikke hele min vandflaske. Det var heldigt, jeg ikke blev sur.

Både Sofia og Mathilde var også enige om, at det mega-dejligt, da de endeligt måtte spise.

Reaktionerne fra børnene på Skovlyskolen er skildret i Børnefondens film, der blev offentliggjort i fredags klokken 12.00. Selvom filmen først og fremmest er et kreativt greb på en problemstilling i fattige lande, var det tydeligt, at eleverne på Skovlyskolen fik sværere ved at koncentrere sig uden mellemmåltider og frokost.

Og det var meningen. Skovlyskolen og Børnefonden ønsker med eksperimentet at øge opmærksomheden på, at det er dagligdagen i verdens fattigste lande, hvor sult både svækker fysikken og uddannelsesniveauet. 66 millioner børn går hver dag sultne i skole, og det går ud over læringen.

- Alle børn fortjener muligheden for at lære og udvikle sig fuldt ud. Men uden nok mad i maven udvikler børns hjerner og kroppe sig ikke, som de skal. Deres udvikling går i stå, deres immunforsvar svækkes, og sulten fastholder dem i en ond spiral. Dén skal vi have knækket, så børnene får en ordentlig fremtid. Og med vores nye kampagne vil Børnefonden stille skarpt på dén dimension af sult, der handler om læring. For der er ingen læring uden næring, siger Bolette Christensen, administrerende direktør i Børnefonden.

Hun fortsætter:

- Jeg er rigtig glad for filmen og vil gerne takke Skovlyskolen mange gange for at give os mulighed for at vise, hvordan sult helt konkret står i vejen for læring. Mange fattige familier har i dag ikke andet valg end at sende deres børn sultne i skole. Men man kan ikke bygge et samfund på tom mave. Derfor håber vi, at endnu flere danskere vil bidrage til at bekæmpe sult og fejlernæring.

Kampagnefilmen blev lanceret på Børnefondens facebook-side i fredags. Den kan også ses her på sn.dk/rudersdal

FAKTA
* Sult har langsigtede negative konsekvenser for børns indlæring, hukommelse og udvikling, som påvirker dem resten af livet.

* Korrekt ernæring i løbet af de første to år af et barns liv kan resultere i en stigning i livsindkomst på 46 procent.

* Det koster ca. 1,5 kroner om dagen at give et barn de næringsstoffer, det kræver at få en sund opvækst.

* Alligevel dør et barn af sult hvert 10. sekund.

* Interesserede kan støtte Børnefonden. Læs mere på https://bornefonden.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk