24. september 2017
Kulturnatten i Birkerød er tilbage for fuld udblæsning. Foto: Kirsten Broager
Kulturnatten i Birkerød er tilbage for fuld udblæsning. Foto: Kirsten Broager
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Større Kulturnat med endnu flere tilbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Større Kulturnat med endnu flere tilbud
Opdateret 09. september 2016 kl. 20:00
Rudersdal - 08. september 2016 kl. 15:51
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Programmet for Kulturnatten i Birkerød fredag aften byder på mere end 60 gratis oplevelser, så selv den mest entusiastiske person kan næppe nå det hele. Der vil blive spillet musik syv steder i byen - ikke mindst med stort program på Mantziusgården og de unges Natmusik i Præstegårdslunden. Musikalsk spænder tilbuddene bredt fra klassisk, gospel, folk og rock. På Hovedbiblioteket i Birkerød vil man også kunne høre om jazz og 70'er disco. Der vil også være musik præsenteret på en helt anden måde, for som noget nyt er Vedbæk Garden også med til Kulturnatten i år. Det glæder Jack Kristensen, der er en af tovholderne på Kulturnatten, at der i år er nye indslag på programmet.

- Det større program skyldes blandt andet, at der er nye deltagere med i år. Vi glæder os over, at Vedbæk Garden er med i år. De er altid en god oplevelse, og det er desuden med til at signalere, at Kulturnatten er for hele Rudersdal, siger Jack Kristensen og fortsætter:

- Og så har Teglporten for første gang et fuldt program med, og det er en væsentlig forbedring af kulturnatten.

Til kulturnatten er der også kunst, som kan opleves på flere forskellige måder.

Der fremvisning af lokale kunstners udsmykningsopgaver, udstillinger tresteder, fem åbne værksteder, guidet kunstomvisning, et foredrag og glasmaling for børn.

Kulturnatten byder også på teater, og Rudersdal Teater har i år inviteret teatergruppen Batida til at optræde på Majpladsen kokken 17.20 lige efter åbningen klokken 17.00 på »Irmatorvet«. Også Hovedgaden og dens butikker spiller igen i år med på løjerne frem til kl. 21.00, oplyser Jack Kristensen.

Biblioteket, Mantziusgården og Hovedgaden er, som det fremgår, igen i år steder med mange aktiviteter. I år er der imidlertid en ny væsentlig spiller på banen og det er som nævnt Teglporten, der byder ind med fuldt program med blandt andet folkedans, vinbonde og rundvisning. For unge er hoved-eventen nok Natmusik, men der også andet, blandt andet åbner Ung I Rudersdal i nye lokaler i Mantziusgården med en række events, som spreder sig ud i byen. Børn kan male glaslygter på Majpladsen, og de tændes ved mørkets frembrud omkring klokken 19.30. Der er ligeledes børneaktiviteter i og ved biblioteket, hvor er der også er et program med fokus på 70'erne arrangeret af biblioteket selv. I området omkring foyeren er der i det hele taget et bredt program med musik, mavedans, bridge, frimærker, foredrag og boder. I Store Sal læser og fortæller 11 lokale forfattere - præsenteret af TV-journalist "Gorm".

Mantziusgården byder - ud over åbne kunstværksteder, chili con carne med jazz og Ung I Rudersdal - også på et program i koncertsalen med lokale musikere i mange genrer.

Med andre ord er der altså nok at give sig til i Birkerød i morgen, og Jack Kristensen glæder sig.

- Sidste år havde vi en pragtfuld Kulturnat, hvor der også var mange børn og unge. I år har vi endnu flere ting på programmet, så vi håber bare på godt vejr - selvom hovedparten af aktiviteterne vil være indendørs de forskellige steder, siger Jack Kristensen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk