29. maj 2017
Integrationsminister Inger Støjberg (V), der her ses ved et besøg på Sjælsmark, kan ikke gå ind i den konkrete sag, men hun siger, at det ikke giver automatisk ret til asyl at stifte familie i Danmark. Foto: Allan Nørregaard
Integrationsminister Inger Støjberg (V), der her ses ved et besøg på Sjælsmark, kan ikke gå ind i den konkrete sag, men hun siger, at det ikke giver automatisk ret til asyl at stifte familie i Danmark. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Støjberg: At stifte familie giver ikke ret til asyl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støjberg: At stifte familie giver ikke ret til asyl
Rudersdal - 12. januar 2017 kl. 10:21
Af Joram Gregers Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 22-årige Christina Nielsen fra Birkerød frygter for hendes og hendes ufødte søns fremtid. Hendes mand, og faren til hendes ufødte søn, er nemlig den afviste irakiske asylansøger Khoshnaw Nadeq. Han bor i øjeblikket i Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast, og både han og Christina Nielsen frygter, at han bliver dræbt, hvis han sendes tilbage til Irak.

arrow Læs også: Gravide Christina frygter for sin mands liv

- Jeg er ved at gå til af bekymring, for hvis min mand bliver sendt tilbage til Irak, bliver han slået ihjel, siger Christina Nielsen til Frederiksborg Amts Avis torsdag.

Udledt af sin frustration har Christina Nielsen skrevet et åbent brev, som hun har delt på sin Facebook-profil og henvendt til integrationsminister Inger Støjberg (V). Integrationsministeren har ikke reageret på brevet, men til Frederiksborg Amts Avis oplyser Inger Støjberg, at hun ikke kan gå ind i den konkrete sag.

- Men helt generelt vil jeg sige, at jeg er meget tryg ved myndighedernes behandling af asylsager i Danmark. I hver enkelt sag bliver det undersøgt, om en person er forfulgt i hjemlandet og dermed har ret til asyl. Men er man ikke forfulgt, og har man ikke ret til asyl, så skal man rejse hjem, siger Inger Støjberg, der fortsætter:

- Det, at man stifter familie i Danmark, giver ikke automatisk ret til asyl. For at motivere afviste asylansøgere til at rejse hjem og for at have bedre styr på, hvor de opholder sig, har vi oprettet et udrejsecenter på Kærshovedgård, der ligger mellem Brande og Ikast. Jeg mener, det er helt rimeligt, at vi beder afviste asylansøgere opholde sig der. For det er ikke meningen, at man som afvist asylansøger skal kunne leve et helt almindeligt liv i Danmark. Afviste asylansøgere har pligt til at udrejse, og det forventer jeg, at de gør, siger Inger Støjberg.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk