21. oktober 2017
Mens lyset endnu ikke helt havde fortrængt mørketCourt Møller holde indvielsestale på Birkerød Station, som efter længere tids byggerod nu igen er klar til brug.
Mens lyset endnu ikke helt havde fortrængt mørketCourt Møller holde indvielsestale på Birkerød Station, som efter længere tids byggerod nu igen er klar til brug.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Station klar igen efter ombygning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Station klar igen efter ombygning
Rudersdal - 20. december 2016 kl. 12:01
Af Joram Gregers Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter en længere proces kan de rejsende til og fra Birkerød Station nu endelig glæde sig over, at ombygningen af stationen er færdiggjort. Af den årsag var der fredag morgen gratis kaffe til de morgenfriske, da den »nye« station blev indviet. Med til indvielsen af stationen var formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Court Møller (R), der glæder sig over, at stationen nu igen står klar til brug uden byggerod.

- Et gammelt ordsprog siger, at det skal være skidt, før det kan blive godt. Skidt var det for nogle få år siden, hvor cyklerne lå spredt på hele stationens forplads. Og nu kan vi heldigvis alle se, at det er blevet rigtig godt, sagde Court Møller blandt andet i sin indvielsestale.

Udvalgsformanden glæder sig især over de bedre forhold for de cyklende pendlere.

- Birkerød Station har fået et tiltrængt løft, til gavn for borgerne i Birkerød og andre, der har deres gang her ved stationen. Ikke mindst for cyklisterne, der pendler til Birkerød Station, er forholdene blevet rigtig flotte. Der er mindst to gode grunde til, at jeg glæder mig over de gode og flotte cykelparkeringspladser, som vi nu har fået på Birkerød Station. For det første handler det om at få flere til at tage cyklen i stedet for bilen, det forbedre vores klimaindsats og sætter CO2 forbruget ned i kommunen. For det andet, handler det jo om at få flere til at gå fra bilen og over til cyklen, for det giver lidt flere p-pladser til dem, der har et behov for at tage bilen til stationen, så får vi flere af bilpendlerne til at tage toget, til endnu mere gavn for klimaregnskabet, sagde Court Møller.

Derfor glæder udvalgsformanden sig over, at de oprindelige 120 pladser til cykler er blevet opgraderet til 260 pladser. Heraf er de 110 cykelpladser under tag.

- Der er altså tale om en betydelig forbedring af antal pladser helt tæt på stationen. Når man skifter til bus eller tog, er det vigtigt, at man trygt kan parkere sin cykel. Og det er fantastisk vigtig, at cykelpendlerne kan sætte cyklen tæt på stationen. Vi har derfor, i samarbejde med DSB, udvidet antallet af cykelparkeringspladser betydeligt her på stationen og forbedret faciliteterne, sagde Court Møller.

Men det var ikke kun forholdene for dem på to hjul, Court Møller fremhævede.

- Også pendlerne i bil har oplevet forbedrede forhold. Her ved Birkerød Station udvidede vi sidste år med 54 nye parkeringspladser, og for få år siden var det Holte Station, der fik flere nye parkeringspladser. Og for nylig har vi vedtaget i Miljø- og Teknikudvalget, at vi nu også får parkeringspladser med mulighed for opladning af el-biler, sagde Court Møller, som også havde øje på fremtidens transportudfordringer.

- Tilbage har vi i Rudersdal Kommune nu en opgave i at skabe en løsning for de ventende buspassagerer, så de også får bedre faciliteter. Vi arbejder derfor på en samlet løsning med nye læskærme på hele forpladsen, sagde Court Møller, inden han med følgende ord afsluttede sin tale:

- Jeg vil gerne sige mange tak til DSB for samarbejdet, og ikke mindst en stor tak til borgerne og brugerne for deres tålmodighed i den langvarige byggeproces, der ind imellem har gjort det noget udfordrende at færdes på Birkerød Station. Lad os sammen glæde os over resultatet.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk