26. juli 2017
Indehaver af Birkerød Kaffe og The, Martin Christensen, sammen med moderen Lisbeth, der også står i forretningen til daglig. På torsdag aften inviterer de til gin-smagning.                   Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Indehaver af Birkerød Kaffe og The, Martin Christensen, sammen med moderen Lisbeth, der også står i forretningen til daglig. På torsdag aften inviterer de til gin-smagning. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom ind og smag gin - der er in

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom ind og smag gin - der er in
Rudersdal - 16. maj 2017 kl. 05:16
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Optimismen blomstrer i Birkerød Hovedgade, og humøret vil givetvis blive løftet et hak yderligere på torsdag aften i forretningen Birkerød Kaffe og The.

Indehaver Martin Christensen, der står i butikken sammen med sin mor Lisbeth, inviterer nemlig til smagsaften, hvor deltagerne kan prøve ni forskellige gin-varianter samt en mulig overraskelse, som Frederiksborg Amts Avis ikke må afsløre her.

- Vi holder arrangementet, fordi vi gerne vil gøre folk opmærksomme på, at vi er meget mere end en kaffe- og the-forretning. Vi har også masser af chokolade, marinader, vin, special-øl og spiritus - heriblandt gin, der jo er blevet meget trendy de seneste år. I dag er gin ikke bare gin, og de nye gin-mærker, der nu er på markedet, er en verden fra den Gordons Dry Gin mange af os er vokset op med. De nye gin-varianter smager så godt, at de kan drikkes rent eller blandes op med det væld af forskellige tonic-vand, der også har set dagens lys, fortæller Martin Christensen.

Han indrømmer blankt, at han ikke er gin-ekspert. Derfor har han allieret sig med Kamilla Zahren og Ole Schrøter fra firmaet Scape Spirit. De kommer og fortæller om de forskellige gin-varianter.

- Efterspørgslen på gin er helt på linje med den, der er på whisky og rom, og torsdag aften tør jeg godt love, at alle vores deltagere får sig noget af en smagsoplevelse og forhåbentligt også kan gå herfra med ny inspiration og mere viden om gin. Hvis arrangementet bliver en succes, så gentager vi det selvfølgelig. Derudover har jeg også planer om en rom-smagning, siger Martin Christensen.

Gin-smagningen holdes i Birkerød Kaffe og The i Birkerød Hovedgade fra klokken 19.00-21.00.

Det koster 100 kroner at deltage, og udover de ni forskellige gin og overraskelsen vil der også bliver serveret en let anretning.

Sidste frist for tilmelding er i morgen, onsdag klokken 17.30. Tilmelding kan ske i butikken eller via forretningens facebook-side, som man finder ved at skrive »Birkerød Kaffe og The« i søgefeltet.

Disse gin kan du smage:
* Mary Le Bone - London Dry Gin * Whitley Neill - Small Batch * Whitley Neill - Quince Gin * JJ Whitley - London Dry Gin * JJ Whitley - Elderflower Gin * Windspiel - Premium Dry Gin * Wien Gin - Vienna Dry Gin * Helsinki Dry Gin * Liverpool Gin

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk