29. maj 2017
Patric Paw Wärgården er opvokset i en strandvejsvilla i Skodsborg, og i sin nye selvbiografiske bog, »Tabernes Konge«, giver han et grumt indblik i et liv i whiskybæltet, som er fyldt med alkohol, stoffer, mismod og en splittet familie. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Patric Paw Wärgården er opvokset i en strandvejsvilla i Skodsborg, og i sin nye selvbiografiske bog, »Tabernes Konge«, giver han et grumt indblik i et liv i whiskybæltet, som er fyldt med alkohol, stoffer, mismod og en splittet familie. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Heroinmisbruger fra whiskybæltet giver stemme til de udstødte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Heroinmisbruger fra whiskybæltet giver stemme til de udstødte
Opdateret 25. december 2016 kl. 12:41
Rudersdal - 22. december 2016 kl. 11:36
Af Joram Gregers Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han har brugt en stor del af sit 31-årige liv som udstødt. På kanten af samfundet med stofmisbrug, arbejdsløshed og alkoholisme som trofaste følgesvende. Nu har Patric Paw Wärgården skrevet en selvbiografisk bog, »Tabernes Konge«, som er grum læsning. Bogen har han blandt andet skrevet, fordi det ikke altid er, at man lægger mærke til dem, menneskerne på kanten af samfundet. Men det betyder ikke, at de ikke er der. Det er bare sjældent, at de har en stemme i offentligheden. Den stemme forsøger Patric Paw Wärgården at give dem, de udstødte. I bogen følger læseren hovedpersonen Julian, hvis liv er en en-til-en gengivelse af Patric Paw Wärgårdens eget liv.

- Det er en hudløs ærlig fortælling, og der er ikke en eneste løgn i bogen. Jeg har kun ændret navne for at beskytte mennesker, siger Patric Paw Wärgården, som glæder sig over, hvis han med sin fortælling kan være med til at give de udstødte i samfundet en stemme.

- Det er en befolkningsgruppe, som er omkring os hver dag. Et usynligt folkefærd, som vi ville kalde tabere, som er omkring os hele tiden, men det er sjældent, at nogen giver dem en stemme. Hvis jeg kan være med til at give de udstødte en stemme, er jeg glad og stolt. Jeg møder dem dagligt, og for mig er de mennesker og individer, som bare er på kanten af samfundet, siger Patric Paw Wärgården, der med en opvækst i en millionvilla på Strandvejen måske ikke er prototypen på en udstødt.

Patric Paw Wärgården er opvokset med sin mor, far og søster i Skodsborg, hvor alt på overfladen kunne se godt ud. Men det var det ikke. En stor del af bogens 338 sider omhandler hovedpersonens forhold til stoffer, hvor der bliver indtaget en bred vifte af ulovlige og euforiserende substanser, som kulminerer med et skud heroin på et offentligt toilet på Istedgade. Herefter eskalerer heroinmisbruget og hovedpersonen tager flere gange en overdosis, som er ved at koste ham livet. Men selvom bogens handling er centreret omkring stoffer og misbrug af disse, er det ifølge Patric Paw Wärgården kun én del af fortællingen.

- Bogen handler meget om at tabe sin identitet som ung mand og at opleve magtesløshed. At være i total krise, mangle kontrol og retning i sit eget liv og følelsen af at gå i stykker, så stofferne er kun et symptom på magtesløsheden, siger Patric Paw Wärgården.

Forliste kærlighedsforhold og brudte relationer til venner og familie er også en del af beretningen, og i bogen bliver det beskrevet, hvordan hovedpersonen som barn vågner om natten til lyden af faren, der voldtager moren. Noget, der gentager sig flere gange igennem hovedpersonens barndom.

I det hele taget er der ikke idyl bag murene i strandvejsvillaen, hvor det ikke kun er en voldelig far men også en alkoholiseret og neurotisk mor, der skaber et splittet hjem, hvor hun manisk forsøger at styre og kontrollere sin søn i en sådan grad, at han føler sig »kastreret«. Faren er i øvrigt sjældent hjemme, fordi han driver et succesfuldt olieselskab, så han er ofte på forretningsrejser i Østeuropa, hvor han ifølge bogen frekventerer diverse bordeller og derfor årligt må tjekkes for HIV/AIDS.

Kontakt med faren har Patric Paw Wärgården kun yderst sjældent, mens moren stadig er i den 31-åriges liv. Hun har dog ikke haft lyst til at læse sin søns bog. Selv har Patric Paw Wärgården det for tiden »okay«, og han er i behandling for sit misbrug. Bogen har været en af mulighederne for at få bearbejdet oplevelserne.

- Det er jo en psykologisk proces at skrive sådan en bog, og som forfatter bliver du nødt til at skrive om det, der er foran dig. Den her bog skulle jeg skrive, før jeg kunne bevæge mig videre til noget andet, siger Patric Paw Wärgården, der i dag er i gang med andre skriveprojekter. Derudover vil han gerne i aktivering men føler ikke, at han får meget hjælp fra Rudersdal Kommune.

- Jeg har haft problemer med min kontanthjælp og været sygemeldt i lang tid. Så jeg bærer lidt nag til kommunen, for jeg var lige kommet ud af misbrugsbehandlingen og var frisk. Så jeg var efter dem hele tiden og ville have dem til at sætte mig i straksaktivering, så jeg ikke sad her uden at lave noget. Men de lod mig sidde herhjemme og rådne op, og det var lidt skævt, at jeg skulle bede om at blive sendt i aktivering, men de ville ikke sende mig ud, fordi de sagde, at jeg først skulle være helt rask, siger Patric Paw Wärgården, der håber, at han snart kommer i praktik på en kirkegård.

- Det ville være luksus for mig, for jeg har tidligere arbejdet på Vedbæk Kirkegård, og det var det eneste tidspunkt i mit liv, hvor jeg var decideret lykkelig. Men jeg tager altid én dag ad gangen, siger Patric Paw Wärgården.

»Tabernes Konge« er ude nu på Byens Forlag.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis torsdag den 22. december.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk