25. september 2017
The Orchestra of Syrian Musicians sammen med Damon Albarn var et af de hovednavne, der var med til at hente et millionoverskud ud af Roskilde Festival 2016.
The Orchestra of Syrian Musicians sammen med Damon Albarn var et af de hovednavne, der var med til at hente et millionoverskud ud af Roskilde Festival 2016.
Foto: Scanpix/Torben Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde Festival 2016 gav 17,4 millioner i overskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde Festival 2016 gav 17,4 millioner i overskud

Millionoverskuddet skal gå til blandt andet initiativer for børn og unge samt humanitært arbejde.

Opdateret 22. april 2017 kl. 20:26
Roskilde - 22. april 2017 kl. 20:24
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde Festival har gjort kassen op efter 2016-festivalen, og resultatet lyder på et overskud på 17,4 millioner kroner.

Det oplyser Foreningen Roskilde Festivals bestyrelsen på den årlige generalforsamling. Her er det endelige regnskab blevet fremlagt.

arrow Læs også: Roskilde Festival kan snart melde udsolgt

Der er også landet millioner i kassen hos de virksomheder, foreninger og organisationer, som havde boder og barer på festivalen. Tilsammen har de haft et overskud på 20,5 millioner kroner.

Formanden for foreningen bag festivalen, Steen Jørgensen, glæder sig over festivalens overskud. Det oplyser han i en pressemeddelelse.

- Vi kunne melde totalt udsolgt, og endnu engang manifesterede Roskilde Festival sig som en begivenhed, hvor holdning, kunst og musik går hånd i hånd midt i et fantastisk fællesskab blandt de 130.000 deltagere, siger han.

- Så vi er rigtigt godt tilfredse med overskuddet, og vi glæder os til at udlodde hele overskuddet og på den måde bruge festivalen til at skubbe på positive forandringer i vores omverden.

Foreningen har som formål at støtte initiativer, der er til gavn for børn og unge samt humanitært, almennyttigt og kulturelt arbejde. Derfor bliver overskuddet doneret til forskellige projekter.

Overskuddet er en præcis gentagelse af resultatet efter festivalen i 2015. I 2014 hentede festivalen dog en del mere. Her blev det til 26,7 millioner kroner.

De førte donationer fra overskuddet er allerede sendt ud. Blandt andet er 8,9 millioner kroner givet til Roskilde Festival Højskole.

Samtlige 17,4 millioner kroner vil være delt ud, inden årets Roskilde Festival begynder sidst i juni.

Umiddelbart efter festivalen lukkede og slukkede sidste sommer, estimerede ledelsen, at overskuddet ville ende på omkring 17 millioner kroner.

arrow Roskilde Festival melder udsolgt - som i helt udsolgt
29. juni 2016 kl. 10:24 Opdateret: kl. 08:10
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk