26. september 2017
Mormor giver Christopher hue på. Foto: Søren Kauffeldt Larsen
gallery icon

Se billedserie

Mormor giver Christopher hue på. Foto: Søren Kauffeldt Larsen
Foto: Himmelev Gymnasium Roskilde
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overraskelse til årets sidste student

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overraskelse til årets sidste student
Opdateret 17. august 2017 kl. 10:40
Roskilde - 17. august 2017 kl. 07:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Egentlig skulle Christopher Christensen have været student før sommerferien sammen med resten af sin klasse på Himmelev Gymnasium, men på grund af sygdom i juni kom han hverken op til den sidste eksamen eller med på den traditionelle vogntur. Men det rådede hans gamle klassekammerater bod på onsdag, da det endelig blev Christopher Christensens tur til at få studenterhuen på.

Mens han svedte ved eksamensbordet, myldrede det ind med studenter foran lokalet. Alle de gamle klassekammerater, der ellers har lagt huerne på hylden og er gået i gang med studier og arbejde, mødte op for at overraske klassens sidste student. Og de havde alle studenterhuer på og flag og blomster.

- Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige! udbrød en tydeligt overrasket og meget glad Christopher, da han blev mødt af klassekammeraterne.

Også Himmelev Gymnasiums rektor, Johnny Vinkel, stod klar med lykønskninger til den forsinkede student.

- Det er ikke hver dag, at en hel klasse møder op med huer på efter sommerferien, men det siger jo en hel masse om deres særlige sammenhold. Det er virkelig rørende at opleve, hvor meget de unge mennesker bakker hinanden op, siger Johnny Vinkel.

Christophers mor, Dorte Sølling Christensen, måtte da også tørre en tåre eller to ved synet af de glade studenter. Efter huepåsættelsen, de mange kram og obligatoriske studenterbilleder foran Himmelev Gymnasium gik turen videre til forsinket, men helt sikkert ikke mindre festlig studenterbrunch på Stændertorvet.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk