20. oktober 2017
Venstres gruppeformand i Roskilde Byråd Bent Jørgensen, mener at partierne skal blive enige om et mål for kommunens erhvervs- og turismepolitik, før opgaven igen sendes i udbud til private aktører. (Arkivfoto: Erling J.)
Venstres gruppeformand i Roskilde Byråd Bent Jørgensen, mener at partierne skal blive enige om et mål for kommunens erhvervs- og turismepolitik, før opgaven igen sendes i udbud til private aktører. (Arkivfoto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: V til K: Erhvervspolitik er for vigtig til personangreb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

V til K: Erhvervspolitik er for vigtig til personangreb
Roskilde Avis - 06. august 2017 kl. 00:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde Kommunes erhvervsindsats er et helt centralt politikemne for Venstre. Alligevel er det tilsyneladende kommet bag på nogle af byrådets partier, at vi også er klar til at lade handling følge ord.

Senest har formanden for erhvervsudvalget i Roskilde Avis levere et kedeligt og useriøst angreb på navngivne byrådsmedlemmer fra Venstre.

Aftalen med den nuværende operatør af erhvervsfremme og turismeindsatsen udløber.

En uafhængig evaluering af de sidste fire års indsats har vist, at resultaterne ikke er tilfredsstillende. Og vi har alle kunnet konstatere, hvordan Roskilde Kommune daler ned ad listen, når Dansk Byggeri og DI sammenligner kommunernes erhvervspolitik.

Vore nabokommuner leverer flottere fremgang i jobskabelsen end Roskilde.

Kommuner i Jylland kan tiltrække Apple og andre kommuner har også succes med at tiltrække store private arbejdspladser. Det skal vi også kunne matche i Roskilde.

Målet må være at vi skal være den mest erhvervsvenlige kommune på Sjælland.

Dårligt udbud
I Venstre ser vi de nedslående resultater fra de seneste fire år som udtryk for, at vi politikere i byrådet ikke tænkte os godt nok om, da erhvervsfremme- og turismeindsatsen blev tilrettelagt i 2013.

Derfor sagde Venstre fra, da vi så udkastet til udbudsmaterialet for erhvervsfremme og turismeindsatsen 2018-2022.

For i stedet for at have en grundig diskussion af, hvordan vi forbedrer erhvervsindsatsen i Roskilde Kommune, blev der i udbudsmaterialet lagt op til samme økonomiske ramme, samme fokus på output frem for effekt og løsning af de samme opgaver.

Der var lagt op til et dårligt udbud med forkerte rammer og den forkerte økonomi. Vi ønskede i Venstre ikke at gentage fejlen fra fire år siden, og derfor valgte vi at stemme for at tage erhvervsfremme og turisme tilbage til kommunen.

God tænkepause
Nu får vi i Roskilde en mulighed for at tænke os grundigt om.

Hvilke opgaver skal løses? Og hvordan løses de bedst? Det ser vi frem til at drøfte med byrådets øvrige partier.

Vi foreslår samtidgi, at der afsættes minimum 1 mio. kr. ekstra til erhvervs- og turismeindsatsen.

Naturligvis skal området ikke ligge i kommunalt regi permanent. Det skal i udbud igen, hvis det giver mening, men ikke før vi som byråd selv er klar på, hvad det er for en erhvervs- og turismeindsats, vi ønsker, og hvad det koster.

Bent Jørgensen,
gruppeformand for Venstre

i Roskilde Byråd.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk