Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sygehusgruppen opgiver de lokalpatriotiske argumenter: Regional plan for at redde Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sygehusgruppen opgiver de lokalpatriotiske argumenter: Regional plan for at redde Roskilde
Roskilde Avis - 21. marts 2017 kl. 10:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Hvis vi skal redde funktioner og job sammen med en fungerende skadestue på Roskilde Sygehus, skal det være som led i en overordnet regional plan. Lokalpatriotiske argumenter gør det ikke alene.

Sådan forklarer apoteker Paul Bundgaard og museumsdirektør Frank Birkebæk, der er talsmænd for Roskildes Sygehusgruppe, at den nu har ændret sin strategi, selv om målet fortsat er det samme.

Hvis Roskilde Sygehus skal have en bedre fremtid, end der er lagt op til i den hidtidige sygehusplan, kræver det, at de andre områder i regionen også kan se fordelen i det.

Så er der til gengæld også muligheder, når det nu viser sig, at der ikke er penge nok til at gennemføre hele det planlagte byggeri af et nyt hovedsygehus ved Ølby nord for Køge og udvidelser andre steder.

Plads til patienterne
Projektet i Ølby er allerede blevet skåret ned og ændret, fordi der ikke er penge nok til at bygge efter den første plan. Rådgivningsfirmaet, som skulle stå for byggeriet, er ligeledes skiftet ud.

Samtidig har Region Sjælland besluttet, at flertallet af de patienter, som nu behandles primært i Region Hovedstaden, skal klares på egne hospitaler.

I følge planen skal regionen i fremtiden behandle 95 procent af sine patienter på egne sygehuse, mens andelen i dag stadig kun er på 83 procent, hvilket ikke er steget i flere år. Indtægten ved denne 'hjemtagning' er allerede regnet ind i den fremtidige sygehusplan.

På grund af disse forhold tror Sygehusgruppen i Roskilde på, at der også bliver brug for nogle af de velfungerende senge og afdelinger, der nu findes i Roskilde. Her er det også muligt at få kvalificeret personale blandt læger og sygeplejersker, hvilket ellers kan knibe andre steder.

Næstved og Roskilde
Den hidtidige sygehusplan er allerede ændret i regionens anden store by Næstved, hvis sygehus i lighed med Roskilde skulle have været degraderet til i princippet kun at være et stort ambulatorium.

Her er det trods meget nedslidte bygninger meningen at fortsætte med sengeafdelinger indenfor ortopædkirurgi og urologi (mave- tarmlidelser).

Ifølge en tidligere beslutning skal der i 2018 træffes en tilsvarende beslutning om fremtiden for Roskilde Sygehus, men det bliver så i det nye regionsråd, der vælges ved kommunalvalget til efteråret.

- Da Roskilde allerede organisatorisk er en del af det nye universitetshospital ved Køge, vil det være endnu lettere at fortsætte med senge, specialer og nødvendigt personale her ved Køgevej, når man kommer til at mangle dem på regionssygehuset ved Køge, forklarer Paul Bundgaard og Frank Birkebæk.

Køres fra skadestuen
Regionen skal samtidig i gang med en undersøgelse af behovet for en skadestue i Roskilde, hvor der i dag kun er lægebemanding en del af døgnet.

- Men problemet er, at de patienter, der henvender sig med større eller mindre skader, systematisk bliver kørt væk til andre hospitaler.

- Det samme sker, når man bestiller en ambulance, forklarer Paul Bundgaard og Frank Birkebæk.

- På den måde kan man jo let ende med en helt misvisende statistik, som viser, at meget få bruger den nuværende skadestue i Roskilde.

-I stedet burde man registrere, hvor patienterne bor, når de kommer på den ene eller anden skadestue. Det vil give et korrekt billede af situationen for Roskilde-området, mener de to talsmænd fra Sygehusgruppen.

tk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk