26. september 2017
Den nye direktør for ROMU-koncernen Henrik Bo Nielsen foran hovedindgangen i Sankt Ols Stræde.
gallery icon

Se billedserie

Den nye direktør for ROMU-koncernen Henrik Bo Nielsen foran hovedindgangen i Sankt Ols Stræde.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny chef vil åbne flere veje til Roskilde Museum: Her er også noget for mig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny chef vil åbne flere veje til Roskilde Museum: Her er også noget for mig
Roskilde Avis - 13. september 2017 kl. 00:43
Af Foto: Mie Neel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi skal gerne have alle generationer til at tænke: Her er også noget for mig, når de hører eller ser noget om Roskilde Museum.

Sådan forklarer den nye direktør på Roskilde Museum og alle dets afdelinger, Henrik Bo Nielsen, om en af sine ideer med den store virksomhed.

ROMU-koncernen er med mange besøgssteder i både Roskilde, Lejre og Frederikssund i de senere år vokset en af de større spillere blandt landets museer.

Han har nu brugt sommerferien med råd fra den afgående chef Frank Birkebæk og vicedirektør Iben Jagd til at sætte sig ind i forholdene på sin nye arbejdsplads, hvor han startede 1. september.

- Vores opgave er i høj grad at sørge for nye veje ind til museet og dets udstillinger. For 20 eller 30 år siden annoncerede man en ny udstilling, og så kom de interesserede.

- Men i dag gælder det om at tiltrække både de meget historisk interesserede og andre, der bare kan få lyst til at se noget. Derfor er det også vigtigt, at vi her i den store museumsgård har en spændende café og mange andre aktiviteter.

- Hvis folk først er kommet her flere gange, ender det med, at de også skal ind og se det, som vi udstiller, forklarer Henrik Nielsen.

Baggrund i kommunikation
Når Henrik Bo Nielsen fortæller, skinner hans mangeårige baggrund indenfor kommunikation tydeligt igennem, både fra reklamebranchen, dagbladet Information og senest på filminstituttet.

- Nu kommer jeg ikke for at lave om på alt. For i de senere år har ROMU med Frank Birkebæk og de mange andre dygtige medarbejdere jo i høj grad markeret sig indenfor museums-verdenen med en evne til at kommunikere og tiltrække mange besøgende. Det var en vigtig grund til, at jeg søgte jobbet her.

- Derfor skal vi nu udvikle og bygge videre på denne stærke position, forklarer han.

- Under mine ansættelses-samtaler med de tre borgmestre og bestyrelsen kunne jeg mærke, at for dem er besøgsstederne under ROMU Roskilde Museum og den store historiske arv i dette område ikke bare en sur pligt, der skal klares i et eller andet hjørne.

- Nej, de vil gøre det til en levende del af det lokale samfund, og det havde jeg også lyst til at være med til.

- Kultur- og foreningslivet spiller en meget vigtig rolle i Roskilde. Tænk sig, at Roskilde Museumsforening alene har 900 medlemmer. Det vil mange andre misunde os og viser noget om, hvilket stort engagement indbyggerne her har i deres by.

Historie og karakter
Foreløbig bliver Henrik Bo Nielsen og familien boende i København, så længe børnene er små.

- Men min kone og jeg overvejer da, om vi skal flytte ud af storbyen, og så vil det være oplagt at slå sig ned i Roskilde. Hvis ellers vi kan finde noget, for det er jo hverken nemt eller billigt med den store befolkningstilvækst, som her er i disse år.

- Jeg er udmærket klar over, at Roskilde har det meste af, hvad man har brug for. Så vi vil ikke komme til at savne meget her.

- Nogle er ellers tilbøjelig til at se byen som en del af hovedstaden, men det er helt forkert, for man har i høj grad sin egen identitet og et omfattende selvstændigt kulturliv.

- Den kulturelle elite inde i København er tilbøjelig til at se alt udenfor Valby Bakke som 'et hul i provinsen', men intet er jo mere forkert, når man først kender byen.

- Du skal bare gå en tur i Roskilde for at mærke, hvordan den er fyldt med historie og karakter. Det er en stor kvalitet, som vi skal bevare og udvikle endnu mere. I fremtidens samfund, hvor menneskers oplevelser bliver en stadig vigtigere del af økonomien, er det en stor trumf at have på hånden.

- Alt det skal Roskilde Museum selvfølgelig være en del af, og det glæder jeg mig til at deltage i, forklarer Henrik Nielsen.

tk

'Den kulturelle elite inde i København er tilbøjelig til at se alt udenfor Valby Bakke som 'et hul i provinsen', men intet er jo mere forkert, når man først kender byen'

Blå bog
Navn: Henrik Bo Nielsen.

Alder: 56 år.
Født i Vadum, lidt nord for Aalborg, hvor

Faderen var major i Flyvevåbnet og moderen børnehaveleder.

Efter folkeskolen i hjembyen blev han samfundssproglig student fra Aalborg Katedralskole.

Studerede jura i fire år på Aarhus Universitet.

Leder på Berlitz sprogskole, først i Aalborg og siden i København.

Leder for et reklamebureau i Nordsjælland.

1991 Salgs- og marketingsdirektør på dagbladet Information.

1992 Administrerende direktør på Information, hvor han gennem 8 måneder i 2004 endda også var chefredaktør.

2007 Direktør for Det Danske Filminstitut.

2017 Direktør på Roskilde Museum.

Bor på Frederiksberg og er
Gift med journalist Mette Højbjerg, forlagsredktør for Gads Forlag.

Sammen har de døtrene, Molly på 5 og Asta på 8 år.

ROMU-koncernen
Roskilde Museum (ROMU-koncernen) omfatter i dag følgende besøgssteder i de tre kommuner: Roskilde, Lejre og Frederikssund:

Bymuseum og hovedkontor i den store karré mellem Sankt Ols Stræde, Sankt Ols Gade og Munkebro.

Lejre Museum, i Gl. Lejre.
Gl. Kongsgåaard i Gl. Lejre.

Sankt Laurentius, under Stændertorvet

Domkirkemuseet, over Chr. Den Førstes Kapel i domkirken.

Ragnarock, rockmuseet ved Rabalderstræde.

Lützhøffts Købmandsgård i Ringtedgade.

Håndværkermuseet, samme sted.
Tadre Mølle, ved Hvalsø.

Frederikssund Museum.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk