19. august 2017
Fotograf Erling J. Pedersen, som alle læserne og hans venner husker ham.
Fotograf Erling J. Pedersen, som alle læserne og hans venner husker ham.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nekrolog ved fotograf Erling J. Pedersens død: En kanongod ven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nekrolog ved fotograf Erling J. Pedersens død: En kanongod ven
Roskilde Avis - 20. april 2017 kl. 00:11
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Erling J. Pedersen blev kaldt 'kanonfotografen', fordi han gennem mere end 40 år tog så mange fine billeder af livet og mennesker i Roskilde.

Man han var ikke kun skrap til at fotografere, og nu ved hans triste død husker jeg ham fremfor alt som en trofast ven og kær kollega.

Erling og jeg mødtes helt tilbage i 1978, da jeg var begyndt som journalist, og han som freelancer tog billeder til Roskilde Tidende, der var byens daværende radikale dagblad.

I de følgende år fik vi hurtigt et tæt samarbejde, enten der skulle laves reportager om sport, fester, firmaer, politik - eller hvad det nu kunne være rundt om i Roskilde om omegn.

Efter Tidendes lukning i 1986 fortsatte vi sammen på Roskilde Mediecenter, og mens jeg i godt 20 år havde en afstikker til Ekstra Bladet, fortsatte han sit stabile og effektive arbejde på Roskilde Avis.

Efterhånden blev han en hel institution i byen, hvor han nåede at fotografere flere generationer. Han var respekteret af alle, der også mødte frem, da hans 60 års fødselsdag blev til en byfest i Roskilde-hallerne.

Vandt valgkampen
Faktisk var det Erling, der i 2010 lokkede mig tilbage til Roskilde Aivs, og det har jeg aldrig fortrudt et øjeblik.

Vi nåede igen at få nogle rigtigt gode år sammen, og hans mange fine fotos havde en helt afgørende rolle i den billedbårne journalistik, der kom til at præge avisen.

Mange læsere har sikkert selv gode minder med hans fotos, som nu udgør en vigtig del af Rosskildes historie i så mange år.

Men èt bestemt foto vil altid stå tilbage: Før kommunevalget i 1985 tog han et billede af daværende AOF-leder og viceborgmester Henrik Christiansen, der på cykel trampede forbi sit kontor på Algade 31.

Den kendte bogtrykker Flemming Vessel fra Fairprint sagde endda, at det billede vandt valgkampen. I hvert fald blev Henrik Christiansen borgmester i de næste 14 år og startede den store udviklinng af Roskilde, som Joy Mogensen nu fører videre.

Toprytteren
I sine unge dage var Erling J. Pedersen en af landets bedste cykelryttere, der i A-klassen kæmpede med andre lokale koryfæer som Junker Jørgensen, Helge Ingemann eller Reno B. Olsen.

Blandt hans konkurrenter og venner var ligeledes Danmarks daværende topstjerne Ole Ritter, som også dukkede op til Erlings 70 års fødselsdag for halvandet år siden på Roskilde Avis.

Cykling og sport interesserde Erling hele livet. Han var fast fotograf på det store løb 'Danmark Rundt' og mødte troligt op til fodbold ved Roskildes hjemmekampe i Rådmandshaven.

Blandt kendte sportsfotografer som Lars Poulsen eller Jens Dresling var Erling højt respekteret.

Fra skurvognen
Erling J. - som i øvrigt stod for Jørgen - var oprindelig udlært tømrer og havde hele denne kultur med sig fra byggepladser og skurvogne.

Hans holdninger og meninger var også præget af denne opvækst, hvor faderen havde arbejdet på et af byens store garverier, hvilket han også selv prøvede en kort overgang.

Jeg ved, at denne baggrund kun motiverede ham endnu mere til at arbejde hårdt i sit nye fag med at tage billeder, selv det i starten bare havde været en hobby.

Selv om Erling godt kunne gå og brumme opfattede verden, som om at glasset var halvt tomt - aldrig halvt fyldt - var det alligevel altid en fornøjes at arbejde sammen med ham.

Når vi tog sammen ud til fodbold, interviews eller alt muligt andet, sørgde han altid for at komme hjem med noget, der kunne bruges i avisen.

Med kameraet på
Erling var et bundloyalt, ordentligt og flittigt menneske. Derfor fortjener han nu at blive husket for sin enorme indsats for Roskilde.

Hans sidste tid blev præget af alvorlig sygodm, som lægerne trods gentagne behandlinger, indlæggelser og operationer aldrig fik styr på. Det prægede selvfølgelig humøret.

Men han arbejdede alligevel og tog flotte billeder, lige indtil han blev indlagt for sidste gang. På den måde kan man i ordets bedste mening sige, at 'Erling er død med kameratet på'.

Tankerne går nu til familien, først og fremmest hans trofaste og tålmodige kone Mona. Men også datteren Mia, svigersønnen Carsten og barnebarnet 'Lille Lærke', der i de sidset år var han store øjesten.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk