23. oktober 2017
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindeord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord
Roskilde Avis - 17. juni 2017 kl. 02:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Civilingeniør dr.phil. Vagn O Jensen er død. Han blev 85 år.

Hans indsats dannede grundlaget for, at dansk forskning inden for plasmafysik og fusionsenergi spiller en vigtig rolle i det internationale samarbejde om at skabe en uudtømmelig og bæredygtig energikilde.

Allerede under sin militærtjeneste arbejdede han på det daværende Forsøgsanlæg Risø, hvor han var med fra starten i de nystartede aktiviteter i plasmafysik og fusionsenergi.

I midten af 60'erne tilbragte han et år ved General Atomics i Californien for at videreuddanne sig og vendte hjem med stor inspiration. Med sin store entusiasme blev Vagn efterfølgende en væsentlig drivkraft for udforskningen af fusionsenergi.

Fra 1972 til 1992 var Vagn leder af Risøs program for plasmafysik og fusionsenergi. Han var tilknyttet Danmarks Tekniske Universitet, som ekstern lektor i plasmafysik tæt på 30 år, og i en periode underviste han også ved Århus Universitet.

Europæisk og internationalt har Vagn også sat tydelige spor. Han lagde en stor indsats i udviklingen af det europæiske forskningsprogram rettet mod realiseringen af fusionsenergi.

På det mere nære plan har Vagn været en stor inspiration for mange studerende, og har været årsag til at en del har startet en karriere inden for plasmafysik- og fusionsforskningen. Hans indsats i formidling og undervisning var altid meget engageret, og han var en særdeles god underviser.

Vagn prægede også den offentlige debat, der har nydt godt af hans mange indlæg om fusionsenergi i aviser og tidsskrifter - og han har skrevet flere populærvidenskabelige artikler om fusionsenergi.

Vagn har altid været et aktivt menneske, og han vil også blive savnet i sin hjemby Veddelev, tæt ved Roskilde, hvor han i sin fritid gik op i lokalhistoriske og arkæologiske undersøgelser. Vagn har samlet adskillige effekter fra stenalderen og frem til vikingetiden i området omkring Veddelev, mange af dem kan ses på Roskilde Museum.

Vagn Jensen efterlader sig hustru, to børn og tre børnebørn.

Volker Naulin
Jens-Peter Lynov
Poul K Michelsen

Jens Juul Rasmussen
Søren B Korsholm.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk