23. oktober 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvindelig voldstrio genkendt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvindelig voldstrio genkendt
Roskilde Avis - 14. juni 2017 kl. 15:05
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Opdateret:

Politiet var kørt fast i en voldssag fra begyndelsen af april. Her blev en ung kvinde fra Ugerløse overfaldet i tunnelen under jernbanen ved Roskilde Station.

arrow Læs også: Voldspiger skabte telefonstorm

Den unge kvinde gik sammen med en veninde i tunnelen i retning mod Køgevej lørdag 8. april cirka klokken 2.30. De to var i godt humør, og da de mødte tre yngre kvinder i tunnelen, sagde den 18-årige hej til dem.

Det tog trioen ikke som en venlig gestus. De bad hende om at tie stille, og de skældte hende ud med brug af en masse skældsord. Samtidig sagde de, at hun skulle passe på.

Det fik den 18-årige til at sige til trioen, at de skulle slappe lidt af. Samtidig ville de to veninder gå videre. Det forhindrede trioen ved at holde dem tilbage. Den 18-årige blev overfaldet, da en af kvinderne i trioen tog fat i hendes hår og bankede hendes hoved ind i den flisebeklædte tunnelvæg. En anden af trioens kvinder forsøgte også være med til at få banket deres offers ansigt ind i væggen. Den sidste i trioen holdt den 18-åriges veninde på afstand.

Da den 18-årige og hendes veninde slap ud af trioens klør, hørte de, hvordan trioen grinede, mens den forsvandt i retning mod Jernbanegade.

De tre voldskvinder beskrives alle tre som mellem 18 og 20 år. De to af dem var mellem 175 og 180 cm høje, almindelige af bygning. De havde sort hår. Begge var klædt i mørkt tøj. Den ene bar en hvid kasket. Hun havde muligvis tynde øjenbryn, der var tegnet. Den tredje i trioen beskrives som 165-175 cm høj, kraftig af bygning. Hun var også klædt i mørkt tøj.

Alle tre talte dansk med accent.

Trioen blev filmet af overvågningskameraerne i tunnelen.
Efter at politiet valgte at offentliggøre et foto af dem, er det lykkedes at finde frem til hvem de er.

arrow Politiet efterlyser voldstrio: Har du set disse kvinder
14. juni 2017 kl. 12:49 Opdateret: kl. 14:55
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk