26. april 2017
I debatten om Roskildes erhvervsudvikling og fremtiden for turistkontoret på Stændertorvet har der været flere indlæg, som i højere grad har været rettet mod dem, man er uenig med - fremfor at fremme egne synspunkter. (Foto: Erling J.)
I debatten om Roskildes erhvervsudvikling og fremtiden for turistkontoret på Stændertorvet har der været flere indlæg, som i højere grad har været rettet mod dem, man er uenig med - fremfor at fremme egne synspunkter. (Foto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommentar: En god tone giver bedre resultater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommentar: En god tone giver bedre resultater
Roskilde Avis - 21. marts 2017 kl. 00:33
Af redaktør Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

AT SKÆLDE EN HÆDER OG ÆRE FRA, er et godt gammelt dansk udtryk. Det fortæller meget præcist, at en persons ærlighed og almindelige hæderlighed bliver draget i tvivl eller helt underkendt.

I den seneste tid synes jeg, at den lokale debat i Roskilde flere gange er udartet i denne retning. Derfor bør alle deltagere stoppe op og nøje overveje, hvilke konsekvenser det kan føre til.

INGEN NÆVNT OG INGEN GLEMT. Uden at tage stilling til, hvem der måtte have ret eller uret, har der i de sidste uger været hele tre sager, hvor indlæg eller udtalelser i avisen fra beslutningstagere og vigtige aktører i Roskilde i hvert fald har undret mig.

Først i debatten om, hvad der er fakta i Roskildes erhvervsudvikling angående skabelse af nye arbejdspladser. Dernæst i balladen om bemandingen og placeringen af turistkontoret på Stændertorvet. Endelig også i forbindelse med uenigheden om prisen for- og placeringen af en ny svømmehal.

HVORFOR TRYKKER AVISEN så den slags personlige angreb eller bidende kritik af andre, kan læserne så spørge. Svaret er ganske enkelt, at redaktionen ikke er 'smagsdommere', som kan- eller skal undertrykke ytringer, hvis disse ellers holder sig indenfor lovens grænser.

Alle debattens deltagere må jo selv stå inde for, hvad de lukker ud - enten det foregår i spalterne, på hjemmesiden eller vores facebook. Det sidste er nemlig heller ikke ansvarsløst, selv om det er anonymt, hvis nogen går rundt og tror det.

FRIE, FRISKE ELLER FRÆKKE formuleringer er fint med mig. Det giver blot debatten kulør og skaber øget interesse, så man forhåbentlig bliver hørt endnu bedre.

Men der er jo et stort spring fra det og til direkte sårende eller nedsættende bemærkninger om andre. Hvis man griber til den slags udtryk, opnår man i virkeligheden også bare det modsatte af ens eget mål.

FANDENS TIL FORSKEL er der i følgende tænkte eksempel mellem to vidt forskellige måder, som man bruge til at få sagt stort set det samme:

'Jeg mener, det er helt forkert, hvad du siger' eller 'Det er slet ikke korrekt, hvad du har sagt' - sammenlignet med 'Du er fuld af løgn' eller 'Du er dum'.

SÅRET STOLTHED eller fornærmede ego'er fremmer aldrig fornuftige løsninger, når vore folkevalgte politikere eller andre ledere skal mødes i det samme rum for at finde frem til afgørelser, der kan gavne os alle.

Vi har tværtimod brug for, at de taler ordentlig sammen. Det giver normalt de bedste beslutninger, som de fleste kan se sig selv i og derfor også vil være med til at gennemføre.

ALLERVIGTIGST ER HENSYNET til Roskildes borgere, der gerne skal have tillid til, at vore lokale folkevalgte og øvrige vigtige beslutningstagere gør deres allerbedste. Kommunen og regionen forvalter jo to tredjedele af vore skattepenge, så det er ikke ligegyldigt.

Forskellige meninger og skarp debat er kun godt. Men hvis de hele tiden 'skændes som i en anden børnehave' fremmer det altså ikke respekten for det vigtige arbejde, der foregår i vores lokale demokrati. Det er den helt afgørende grund til, at:

EN GOD TONE GIVER BEDRE RESULTATER

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk