29. juni 2017
Med sit hurtige antrib og boldsikkerhed var Mikkel Nøhr med til at skabe Roskildes spil og scorede på straffe. (Foto: Erling J.)
gallery icon

Se billedserie

Med sit hurtige antrib og boldsikkerhed var Mikkel Nøhr med til at skabe Roskildes spil og scorede på straffe. (Foto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ineffektivitet gav ærgerligt nederlag til Hobro: Roskilde brændte selv ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ineffektivitet gav ærgerligt nederlag til Hobro: Roskilde brændte selv ned
Roskilde Avis - 21. marts 2017 kl. 00:14
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde havde bolden mest og skabte flest tilbud i topopgøret mandag aften mod Hobro, der imidlertid scorede på to ud af tre store chancer. Hjemmeholdet kan derfor takke sin egen ineffektivitet med mange brændte muligheder for, at gæsterne vandt 2-1 og generobrede første pladsen i 1. division, der giver direkte oprykning til Superligaen.

FCR røg ned på tredjepladsen og er nu fire point efter Hobro og to efter Skive. Den placering giver ved sæsonens slutning ret til at spille en kvalifikation om oprykning mod nummer tredjesidst i Superligaen.

Trods det ærgerlige nederlag var det alligevel en flot kamp på en vanskelig bane i det silende regnvejr. Begge hold skabte noget af det bedste foldbold, som jeg har set gennem meget lang tid i Rådmandshaven, hvor der var spænding til det sidste. På den måde havde Roskilde også meget stor ære af kampen.

Hvis nogen sidste efterår havde sagt, at FCR ville være med i oprykningskampen i dette forår, ville det have lydt som fri fantasi. Men det er altså stadig tilfældet, fordi holdet virker langt mere motiveret. Et fint fremmøde i det elendige vejr beviser da også, at fodbold-interessen findes i Roskilde, når der er noget at se på.

Fanget i angreb

Før kampen havde manager Anders Theil forklaret, at FCR skulle spille bolden hurtigt rundt for at undgå de fysisk stærke modstandere. Samtidig skulle man være meget opmærksom på deres hurtige modangreb samt og dødbolde til deres høje hovedstødsfolk.

Den første del af spilleplanen lykkedes fint gennem det meste af kampen, men det kneb mere med den anden del af taktikken.

Efter en fin åbning blev hjemmeholdet allerede efter 6 minutter fanget under et angreb pga. en fejlaflevering. Så gik det meget stærkt den anden vej, og FCR-folkene nåede aldrig at komme rigtigt på plads i forsvaret. Højrekanten lagde en glimrende flad aflevering ind foran FCR-måldet, hvor den norske angriber Pål Kirkevold hurtigt og effektivt sparkede den ind.

Hjemmeholdets spillere kom dog godt igen oven på den dukkert. Bl.a. var Emil Nielsen igennem med sit hurtige antrit og løftede bolden over Hobro-målmanden Jesper Rask - men desværre også lige over målet og i nettaget.

Den logiske udligning kom dog efter 22-minutter, da en FCR-angriber blev hevet omkuld i straffesparksfeltet, og dommeren pegede på pletten. Mikkel Nøhr sparkede konsekvent kuglen i kassen med et fladt skud ude ved stolpen til højre for keeperen.

Så var hjemmeholdet helt med igen i seks minutter, ind til Kirkevold kørte rundt med forsvaret og fik plads til tørt at sparke bolden ind.

I resten af halvlegen vekslede spillet udmærket med forsøg i begge ender, uden at der skete så meget mere.

Et langt pres

Næsten hele 2. halvleg blev et langt pres mod Hobro-målet, fordi gæsterne frivilliget overlod bolden det meste af tiden til Roskilde.

Hjemmeholdet forsøgte at køre bolden hurtigt rundt fra mand til mand for at komme gennem jydernes massive forsvar. Det krævede både tålmodighed og mange afleveringer - men var alligevel et langt bedre alternativ end høje bolde, hvor FCR-angriberne slet ikke kunne hamle op med Hobros høje og hovedstødsstærke forsvarere.

Midt i halvlegen fik gæsterne en kæmpechance, da de efter en FCR-fejl spillede sig helt fri med et par hurtige afleveringer, men heldigvis skød Kirkevold lige uden om stolpen denne gang.

Roskilde havde også sine muligheder. Morten Nielsen fik endda bolden i nettet, men målet blev underkendt for off side, hvilket vist var helt i orden.

Mark Leth var kommet ind på højre fløj i stedet for Emil Nielsen, og hans gode indlæg fra baglinjen gav flere gode Roskilde-opløb, uden at det dog lykkedes at få mere ud af dem.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk