25. april 2017
Henrik Bøtkjær er forstander for Julemærkehjemmet Liljeborg. (Foto: Jan Partoft)
gallery icon

Se billedserie

Henrik Bøtkjær er forstander for Julemærkehjemmet Liljeborg. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forstander for julemærkehjemmet: Byen får endnu en god fortælling at være stolt af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forstander for julemærkehjemmet: Byen får endnu en god fortælling at være stolt af
Roskilde Avis - 16. april 2017 kl. 01:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I november flytter de første børn ind på Julemærkehjemmet Liljeborg i lokalerne, der har huset det gamle plejehjem Haraldsborg.

arrow Læs også: FDB-møbler åbner i Roskilde

Tidligere Pandora-ejer Winnie Liljeborg fra Roskilde har købt bygningerne via sin fond.

Den betaler for både en totalrenovering samt byggeriet af en ny fløj, så der bliver plads til, at i alt 240 børn om året får et ophold på julemærkehjemmet.

Winnie Liljeborg har ud over byggeriet doneret selve driften af Julemærkehjemmet Liljeborg de næste fem år.

- Julemærkefonden har aldrig tidligere i vores mere end 100-årige historie fået så stor en donation og det er helt enestående, at den også dækker den fulde drift, fortæller Henrik Bøtkjær, der er ansat som forstander på det nye julemærkehjem

Lige fra Skælskør
Han kommer direkte fra en stilling som forstander på julemærkehjemmet i Skælskør, så han kender alt til arbejdet med de børn, som vil få gavn af et ophold på julemærkehjemmet i Roskilde.

- Tidligere var det oftest overvægtige børn, der fik gavn af et ti-ugers ophold på julemærkehjem. De lærte at spise sundere og at dyrke mere motion.

- I dag er det også børn, der mistrives, bliver mobbet eller er ensomme. De blomstrer op, får nye venner og oplever at være del af en gruppe, fortæller forstanderen.

- Der er ingen tvivl om, at de vil tage hjem herfra med gode minder om Roskilde. Deres forældre kommer også på besøg og får et godt indtryk af byen. Vi har et ønske om, at byen bliver lige så stolt af Julemærkehjemmet Liljeborg, som man er af Domkirken.

- Vi bliver i hvert fald endnu en god fortælling, byen kan være stolt af. Sådan har det været i Skælskør og de andre byer, hvor vi har julemærkehjem, siger Henrik Bøtkjær.

Fra 20 kommuner
Fortællingen om Roskilde bliver spredt blandt børn og forældre i de 20 kommuner på Sjælland og Bornholm, som allerede er klar med børn, der gerne vil på et ophold på julemærkehjemmet.

Der er i øjeblikket et års ventetid på at få plads i et af de fire nuværende julemærkehjem i Skælskør, Hobro, Frederiksværk og Kruså, så der er god brug for de 48 pladser på Liljeborg Julemærkehjem i Roskilde.

Børnene begynder at flytte ind 5. november. Lige nu er Liljeborg en stor byggeplads, og forstanderen har kontor i en skurvogn.

- Jeg har købt sikkerhedshjelme og sikkerhedssko til både mig selv og de mange gæster, som er interesserede i byggiet. Det skal vi have på, når vi går rundt på byggepladsen. Det er vildt spændende at få lov til selv at stå for indretningen.

- Vi vælger selv tavler, cykler, borde, lamper. Alt. siger Henrik Bøtkjær, der ikke lægger skjul på, hvor meget julemærkehjemmet værdsætter den gavmilde gestus fra Liljeborgfonden, som gør det muligt.

Inden længe begynder ansættelsen af de cirka 35 medarbejdere bestående af pædagoger, køkkenpersonale og ledere, som skal være klar til at tage mod de første elever 5. november.

Får også skole
Oven i donationen har Liljeborg Fonden nu også købt bygningen på Baldersvej 1 til julemærkehjemmet.

- Den bliver bygget om, så vi kan bruge den som skole til vores elever. Ud over at tabe sig, få nye venskaber og lave sjov motion, går eleverne jo også i skole i de ti uger, de er her, fortæller forstanderen.

Skolen vil blive drevet at Roskilde Kommunes Skoleforvaltning, der også ansætter de cirka fem lærere til børnene, som er i alderen 7-14 år.

Børnenes hjemkommuner betaler selv udgifterne til skolegangen, mens barnet opholder sig på Julemærkehjemmet Liljeborg.

Må godt snart komme
- Nu må de godt snart komme. Jeg glæder mig helt vildt, siger forstanderen utålmodigt. For selv om han nyder arbejdet med at skabe de bedste fysiske rammer for børnene og tydeligvis er dybt engageret i det, så er det selve arbejdet med børnene, han ser allermest frem til.

- Da jeg blev ansat som forstander på julemærkehjemmet i Skælskør for fire år siden, blev jeg negativt overrasket over, at så mange danske børn mistrives og er ensomme. De er ulykkelige, har ondt i livet og har måske været udsat for massiv, ødelæggende mobning, når de kommer til os, oplever Henrik Bøtkjær.

- Børnene kan sagtens komme fra velfungerende familier og alligevel have det dårligt.

- Vi oplever at forældrene er ulykkelige over, at deres børn mistrives, når de afleverer dem hos os. Vi oplever heldigvis også, at børnene på ti uger får et boost i form af nye venner, bedre selvværd, nye oplevelser, nye spisevaner og ikke mindst nye interesser.

Ses i byen
Blandt interesserne opfordres børnene til at deltage i forskellige fysiske aktiviteter.

- Folk i Roskilde vil se os i gadebilledet, når vi er ude at cykle og løbe. De børn, som kommer for at tabe sig, plejer at blive 9-10 kg. lettere i løbet af et ophold, så der skal en del sjov motion til, og jeg glæder mig meget til, at vi kommer i gang, siger forstander Henrik Bøtkjær.

Han og Julemærkehjemmet Liljeborg har allerede fået en god start.

- Vi er blevet taget rigtigt godt imod af Roskilde Kommune, skoleforvaltningen og af erhvervslivet i byen, og jeg er utrolig glad for den modtagelse, slutter han.

Citat
"Børnene kan sagtens komme fra velfungerende familier og alligevel have det dårligt."

Fakta
Sådan bruger de pladsen
De 48 elever, julemærkehjemmet får plads til ad gangen, får værelser i en ny rund bygning på to etager, der ligger bag hovedbygningen.

Stueetagen i hovedbygningen bliver spisesal og køkken.

Julemærkehjemmenes fælles administration, bestående af 10 medarbejdere, flytter også ind på Liljeborg. De får kontorer på førstesalen i hovedbygningen og lukker dermed kontoret i København.

Eleverne skal gå i skole i bygningen på Baldersvej 1.

Om julemærkehjemmene
I over 100 år har julemærkehjemmene hjulpet udsatte børn. I starten var udfordringen tuberkulose. I dag handler det om at hjælpe børn mod mobning, ensomhed og overvægt.

I mange år gav salget af julemærker indtægter nok til at drive julemærkehjemmene.

Salget af julemærker er faldet drastisk. Derfor finansieres julemærkehjemmene i dag fortrinsvis via donationer og fundraising.

arrow Fjerde generation bliver hovedejer i møbelhus sammen med ny makker
25. april 2017 kl. 01:58 Opdateret: kl. 15:26
arrow Musikbaren Soho åbner
24. april 2017 kl. 12:27 Opdateret: kl. 10:22
arrow Snacks og juice i Trekroner
18. april 2017 kl. 11:00 Opdateret: kl. 11:10
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk