22. august 2017
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første bog fra Lone Carmel: Vi skal igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første bog fra Lone Carmel: Vi skal igen
Roskilde Avis - 13. august 2017 kl. 00:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ny bog af en lokal forfatter, Lone Carmel, er fyldt med lavpraktisk hjælp til at komme bedre ud af konflikter i familielivet og på jobbet.

- Dialogen har trange kår i danske familier, mener forfatteren, der er familierådgiver og hjælper virksomheder med at få bedre trivsel blandt deres medarbejdere.

- Vi skal lære at tale sammen igen, selvom det kan være svært og gøre ondt. Ofte vil vi hellere undgå at sige det højt, hvis der er noget, som piner os eller gør os kede af det. Men det bliver vi ensomme af og vi mister efterhånden nærværet med hinanden, oplever hun.

I sin bog 'Hverdagsrelationer. Når det nære bliver svært' kommer Lone Carmel med eksempler fra sine mange års familierådgivning, og de kan kendes af de fleste.

Praktiske øvelser
Værktøjerne til at bedre relationerne har hun hidtil kun delt med sine klienter. Men nu er de tilgængelige for alle, der læser bogen.

- Idéen med bogen er at give læseren nogle praktiske øvelser, der bedrer relationerne med andre mennesker, fortæller Lone Carmel.

Konflikterne bogen omtaler kan opleves både hjemme og på arbejdspladsen. De kan fylde meget, men alligevel kan der være et stort skridt til at erkende, at det er en selv og ens egen håndtering af relationer med andre, der kan bedre situationen.

- Det er nogle ret gode indikationer på, at der er problemer i hverdagsrelationerne, hvis man selv føler sig utilstrækkelig eller overset enten på jobbet eller hjemme. Det kan være, at man oplever, at familiemiddagene ofte ender i skænderier, eller at en i familien er mere irritabel eller ikke kan sove, nævner forfatteren som eksempler.

- Måden at løse det på er at turde tale sammen. På en ordentlig måde. Det er det, min bog giver inspiration til. Og jeg lægger ikke skjul på, at det kan være svært - især i disse år, hvor mange af os helst vil slippe for besværet med at tale sammen. Men nogle gange er det altså nødvendigt, at man siger ting til hinanden.

- Du kan ikke lave andre om, men du kan bede dem om noget eller foreslå ændringer. Det skal bare gøres på en ordentlig måde, siger Lone Carmel.

ccs

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk