Mikkel Nicklas Linden sørger for, at der er musik i Folkeparken. (Foto: Jan Partoft)
gallery icon

Se billedserie

Mikkel Nicklas Linden sørger for, at der er musik i Folkeparken. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fest i Folkeparken: Vi skruer op for musikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fest i Folkeparken: Vi skruer op for musikken
Roskilde Avis - 16. marts 2017 kl. 04:09
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mikkel Nicklas Linden er en af de unge, der tilbragte mange timer til fredagsfesterne i Folkeparken sidste sommer.

arrow Læs også: Fredagsfester får lov til at fortsætte

Han styrer musikken med sit store anlæg, som han egentlig mødte op med for at teste det, så han var klar til CampSafari på festivalen.

I år bliver anlægget endnu større, og det bliver bygget op om bunden på en campingvogn.

Naboerne skal dog ikke frygte lyden, for nu hvor Amfiteatret er renoveret færdig til sommerens eskapader, rykker anlægget ned i bunden af teatret, hvor lyden også bliver, forklarer Mikkel Nicklas Linden.

- Jeg forsøger at tage hensyn til naboerne, så anlægget vender væk fra dem, og bassen skruer jeg ned for, da man ellers kan høre den vidt omkring.

- En børnehave-ansat bad mig vente med at skrue op til efter lukketid sidste år, og en nabo kom forbi hver fredag, for at være sikker på, at musikken ikke var for høj, siger den unge mand og fortsætter:

- Det retter jeg mig selvfølgelig efter, for jeg vil kun hygge med de andre og ikke genere.

Hygge og musik
Med sine 24 år er Mikkel en af de ældste ved fredagsfesterne. Han startede med at komme i parken sidste år, da en ven inviterede ham.

Han kommer oprindeligt fra Sønderborg, og tog til fester i slotsparken på de kanter, da han var teenager.

- Da jeg kom i Folkeparken første gang, lagde jeg mærke til de små anlæg. Derfor tog jeg mit eget med næste gang, siger Mikkel Nicklas Linden.

Når han ikke dukker op selv, ringer folk efter ham for at få gang i festen.

En klub for alle
Mikkel oplever, at Folkeparken er en klub, hvor alle kan være med, og hvor flere kommer langvejs fra for at deltage.

Derfor rystede han også på hovedet, da han fandt ud af, at nogle politikere og forvaltningen overvejede at sætte en stopper for festerne.

- Så er der ikke styr på festerne længere. De unge fester jo videre, men så sker det bare andre steder, hvor det måske kommer til at genere, og hvor der ikke er styr på tingene, siger Mikkel Nicklas Linden.

- I Folkeparken er der mere sikkert, der er politi og Natteravne, og vi hjælper også de unge hjem, hvis nogle har drukket sig fulde eller kommer ud i problemer.

Denne sommer regner den unge mand med at komme med vennerne og anlægget en fredag om måneden.

arrow Vil stoppe unges vilde fredagsfester i Folkeparken og på Vigen
09. marts 2017 kl. 06:36 Opdateret: kl. 11:14
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk