23. september 2017
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Familie på tredje sal i Æblehaven invaderet af rotter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familie på tredje sal i Æblehaven invaderet af rotter
Roskilde Avis - 18. juli 2017 kl. 00:35
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For lidt over en måned siden vrimlede rotterne ind i lejligheden på tredje sal i Æblehaven, hvor Evin Afrasyos familie nu har boet i det seneste år.

arrow Læs også: Svar fra Boligselskabet Sjælland

Familien opdagede det, fordi en nyindkøbt sæk ris på fem kilo pludselig var tom.

Efterfølgende har en rottefænger fanget hele 18 rotter, der havde sneget sig op i lejligheden.

Sandsynligvis er de kravlet ind gennem huller under køkkenvasken, i Evins soveværelse eller fra altanen.

Hullerne er efterfølgende blevet stoppet til af håndværkere fra Boligselskabet Sjælland, imens familien på fire blev genhuset et andet sted i Roskilde gennem fem dage.

På altanen står i øjeblikket stadig to rottefælder klar til at kappe hovedet af indtrængende dyr.

I køkkenskabet er der spredt mel, for at tjekke om dyrene stadig er løs i lejligheden. Det er der, hvis de sætter spor i melet.

Rotterne er kommet ind denne vej, da de har gnavet røret over til vaskemaskinen.

Tilbage sidder familien og ved ikke, om rotterne stadig bor hos dem eller om de kommer igen. De sover og spiser så vidt muligt hos andre, da de er bange for de smitsomme gnavere.

Flere rotter i opgangen
Mor Songül er stoppet med at lave med, da hun ikke ved, hvor rotterne har været. Alle andre fødevarer end dåser er for længst smidt ud.

Hvis de overhovedet spiser i lejligheden, bruger de kun engangsbestik, så de er sikre på, at rotterne ikke har rørt ved det.

Både Songül og lillebror har vejrtræningsproblemer på grund af rotterne. Og de har en lægeerklæring på, at det ikke er sundt for dem at bo i lejligheden med skadedyrene dyrene.

Underbo til familien, Serap Yalcin, er undtagelsesvis kommet forbi lejligheden. Normalt nægter hun ellers at sætte sine fødder der på grund af rotterne.

- Vi er flere i opgangen, der har haft rotter. De kommer typisk op gennem hullerne i køkkenet eller gennem skaktene på badeværelset, siger Serap Afrasyo.

De fleste lejligheder i opgangen har dog fået nye køkkener for nyligt, hvilket indtil videre har sat en stopper for rotteproblemerne her. Undtagen hos Evins familie.

Hullet køkken
Den tidligere beboer i denne lejlighed sagde nemlig nej tak til at få installeret nyt køkken. Selv om køkkenskabene var slidte og porøse, da Evins familie overtog stedet, fik skabene kun en omgang maling på ydersiden.

Boligselskabet har foreslået nu, at familien selv investerer i et nyt køkken, forklarer Evin.

- Hvis vi havde vidst, vi selv skulle købe et nyt køkken for at undgå rotter i lejligheden, var vi slet ikke flyttet ind.

- Vi har slet ikke råd til at betale for et nyt køkken. Min mor er på førtidspension, fordi hun passer min søster, der har brækket ryggen. Hun er alene med tre børn, så det er umulig for hende.

Evin mener, at boligselskabet har pligt til at sætte et brugbart køkken ind i lejligheden, så rotterne ikke har så let adgang til beboelsen. Det nuværende køkken er så porøst og slidt, at rotterne kan gnave sig vej ind i lejligheden igen.

Efter hendes mening har boligselskabet har pligt til at holde det i en stand, så det ikke bliver invaderet af rotter.

Boligselskabet mener til gengæld at familien selv skal betale for et nyt køkken.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk