18. oktober 2017
Bent Jørgensen (V) - er med i Roskildes budget for 2018. (Arkivfoto: Erling J.)
Bent Jørgensen (V) - er med i Roskildes budget for 2018. (Arkivfoto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bent Jørgensen (V) om forliget: Fornuftig brug af vores penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bent Jørgensen (V) om forliget: Fornuftig brug af vores penge
Roskilde Avis - 27. august 2017 kl. 00:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi bruger pengene fornuftigt, og nu anvendes det hele ikke længere til kæmpemæssige projekter inde i Roskilde centrum.

Sådan forklarede Venstres Bent Jørgensen om, hvorfor Roskildes store oppositionsparti nu er med i budget-forliget for næste år, da han deltog i lørdagens pressemøde sammen med partifællens Lars-Chr. Brask.

Han var især tilfreds med, at forskellige områder i kommunen denne gang bliver tilgodeset med vigtige investeringer.

Dels et stort beløb på op mod 40 mio. til forskellige projekter, der skal understøtte den store planlagte udbygning i Viby.

Dels en større udbygning af Trekroner-skolen, der får mange flere børn i de næste år.

Bent Jørgensen fremhævede også kommunens garanti på 6 mio. kroner til Ro's Efterskole, der håber at kunne rykke ind på Sct. Hans i en del af det gamle kurhus, der ikke længere bruges til flygtninge.

Endelig var han meget tilfreds med en bevilling på 5 mio., så der kan skabes en sikker overgang fra Svogerslev til det nye rekrative område Lynghøj-søerne i de gamle grusgrave på den anden side af Lindenborgvej.

Penge til skolerne
- I dette budget har vi igen fået stoppet ideen om at bruge penge i skolerne til en aftale med lærernes fagforening.

- I stedet har vi nu afsat penge, så man på den enkelte skole kan finde frem til, hvad der virker bedst. Det, tror vi, er langt mere effektivt, forklarede Bent Jørgensen.

Bent Jørgensen var også tilfreds med, at kommunen vil sælge nogle af de parcelhuse, der blev købt til at huse flygtninge, da tilstrømningen var på sit højeste.

- Vi skal skaffe plads til nogle af vore boligløse på den nuværende akutliste. Derfor er det en god idé af sælge Vor Frue Plejehjem, der rummer nogle mindre boliger.

- Vi har fået gennemført nogle af vore vigtigste ønsker, og derfor er vi med på kommunens budget for næste år, konkluderede Bent Jørgensen.

tk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk