29. april 2017
Marianne Ulf og Anette Gundlach alias ?avisens stille damer? i det italienske hjørne. I baggrunden er Ristorante Primo Piano, hvor desserten blev indtaget.
gallery icon

Se billedserie

Marianne Ulf og Anette Gundlach alias ?avisens stille damer? i det italienske hjørne. I baggrunden er Ristorante Primo Piano, hvor desserten blev indtaget.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Avisens stille damer tog en tur: I det italienske hjørne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Avisens stille damer tog en tur: I det italienske hjørne
Roskilde Avis - 15. april 2017 kl. 07:11
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis man midt i forårets kulde pludselig længes efter Italiens sol, lune aftener med aperole, insalata mista og pasta vongole, er der mulighed for at få slukket lidt af længslen på det italienske hjørne i Roskilde. Avisen stille damer besluttede at teste hjørnet en torsdag aften i marts.

På hjørnet af Jernbanegade og Køgevej ligger hele tre italienske spisesteder af forskellig karakter.

Vi besluttede at starte i kælderen hos de dansk italienske brødre Marco og Paulo Fernandes, der sammen har i Disotto, som netop betyder nedunder, altså i kælderen, på italiensk.

De har et enkelt bord, som man kan spise eller vente ved, mens pizzaerne bliver bagt i oven.

Selvom brødrene er født i Danmark har de fået det italienske køkken ind med modermælken, da faren er italiensk kok fra Napoli.

Delikatesserne i den lille kælderbutik, er da også inspireret fra pizzaens herkomstby i syden.

Vi valgte henholdsvis en tomatsuppe og en carpaccio, der bestod af tyndtskåret kalvekød, parmesanstykker og citron og olivenolie. Til det ville vi egentlig drikke et glas rødvin efter en lang arbejdsdag, men da den var udsolgt, valgte vi i stedet en udmærket hvidvin.

Selvom det sandsynligvis ikke er mange, der vælger at spise i Disotte, kan det godt anbefales. Stemningen er hyggelig, og de to brødre fortæller gerne om italienske hemmeligheder, mens de langer pizzaer over disken.

For eksempel er de nødt til at bede farmand om at tage yndlingskaffen i mærket Kimgo med, den stammer fra Napoli. Lige præcis denne variant er umulig at opdrive i Danmark, forklarede Marco, mens han hev en pose af det sorte guld frem fra disken.

Den smager og dufter af barndom, var brødrene enige om. Hver eneste italienske region har deres helt egen kaffe, som de selv synes er Italiens bedste.

Forretterne var en smagfuld start på rejsen gennem støvlelandet, og den fortsatte nu videre til Gusto Giusto i stuen på hjørnet overfor.

Italiensk hygge
Indenfor var stearinlyse tændt i stagerne, og gæsterne var bænket omkring så mange borde, at vi i første omgang overvejede, om vi burde have reserveret bord.

Heldigvis var der lige præcis plads til os ved et lille bord dækket med en hvid dug.

Selvom aftenens rejse var et større madeventyr, valgte vi alligevel at starte med at sætte tænderne i to gange hjemmelavet ravioli med forskelligt fyld.

Hvis man vælger at gå uden om den lokale nationalspise, pastaen, i støvlelandet, har man ganske enkelt ikke været der rigtigt, hvis man spørger en italiener.

Til hovedret valgte vi henholdsvis havtaske med hvidvinssky og kapers og hasselnøddepanneret kalvefilet med chokolade-balsamicosauce. Til det drak vi en italiensk hvidvin.

Stemningen var dæmpet og hyggelig, og der var rig mulighed for at udveksle detaljer, som ingen andre i lokalet skulle lytte til.

Dessert på første
Fra kælder til stue til første. Nu var det på tide at skifte hovedretten ud med dessert, og den fandt vi hos Ristorante Primo Piano, der ligger på første sal lige over Disotto.

Klokken var efterhånden blevet mange, men alligevel sad gæsterne stadig og nød maden, mens de havde kik over gaden eller ud over det hyggelige lokale, hvor Roskildes første diskotek, Disk One, en gang lå.

Det satte minder i gang hos den indfødte Marianne Ulf, der huskede tilbage på de dage, hvor der blev festet i lokalet og senere sluttet af med en burger på gadehjørnet kl. 5 om morgenen, hvor Efes i dag ligger.

Indehaveren bød os hjertelig velkommen og viste os hen til det bedste bord, han havde tilbage.

Vi valgte at få en cafe latte til at få de fyldte maver på plads med igen. Egentlig burde det være en espresso, som italienske Roberta og Giovanni helt sikkert foretrækker, men den tykke drik kan desværre give store søvnproblemer, hvis man ikke er vant til den slags stærke sager om aftenen.

Til det valgte vi en gang typisk italiensk dessert, nemlig en tiramisu.

Det hele smagte udmærket. Stemningen på stedet var god og betjeningen var både høflig og opmærksom.

Bunden var efterhånden mere end lagt, og det var tid til at trække videre. Og selv om vi ikke oplevede solen, så fik vores smagsløg alligevel et strejf af Italien og sydens varme imødekommenhed på smagseventyret.

Selvom det ikke hørte med til turen, valgte vi at sætte punktum på aftenens rejse med en drink, der egentlig bør drikkes i solnedgangen og egentlig burde være en campari.

I stedet tog vi tilbage til vores breddegrader og den nordiske mytologi, nemlig på Gimle, hvor vi nød en mojito.

Her var vrimlende fyldt, da koncertgæster netop var trukket videre til cafeen.

Konklusionen på aftenen må være, at hvis man savner sydens sol, så kan Roskildes italienske hjørne godt anbefales. Og man kan sagtens tage en god veninde med til en hyggelig oplevelse.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk