18. oktober 2017
Skydebrødrene optog mere end hver eneste plads på Raadhuskroen, som pænt måtte henvise andre gæster til at komme en anden dag.
gallery icon

Se billedserie

Skydebrødrene optog mere end hver eneste plads på Raadhuskroen, som pænt måtte henvise andre gæster til at komme en anden dag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skydebrødre varmede op til jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skydebrødre varmede op til jubilæum
Ringsted - 21. april 2017 kl. 20:29
Af Dan Qvitzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mange foreninger har problemer med fremmødet. Det har man også i Fugleskydningsselskabet for Ringsted og Omegn. Problemet er bare det omvendte af, hvad andre foreninger oplever.

Der kommer nemlig så mange skydebrødre til foreningens arrangementer, at man nemt kunne fylde de 96 pladser på Raadhuskroen i Ringsted - til generalforsamlingen torsdag aften.

Så ved »direktionens« (bestyrelsens) bord sendte man en venlig tanke til dem, som af en eller anden grund ikke kunne deltage...

Og »problemet« bliver hele tiden større, for skydebrødrenes succes tiltrak i denne runde hele 13 nye medlemmer, som efter en kort ceremoni blev sendt udenfor på kroens terrasse (»for at ryge«), og den tilbageværende lystige forsamling lagde ansigterne i alvorlige folder, mens man (som næsten altid) godkendte de nye medlemmer. Disse blev derefter i bogstavelig forstand lukket ind i varmen.

Formanden for »direktionen«, René Malchow, indledte aftenen med at ringe tydeligt med kroens klokke, hvorpå signalkanonen blev fyret af. Denne gang var den placeret på baren, så kanonen kom mere til sin ret, end når den har stået på gulvet.

- Kroen bugner af mandsmod, sagde René Malchow indledningsvis, da han kiggede sig omkring - men dette blev, som alt andet denne aften - sagt med glimt i øjet.

Men en vis mandhaftighed skal der til, når man skal klare et sildebord efterfulgt af store stykker (næsten ad libitum) ovnstegt, sprængt revelsben med blandt andet stærk sennep og groft rugbrød.

En osteservering til sidst sikrede, at man ikke er sulten de næste par dage - men kroens forplejning gav også et godt afsæt for en stribe fadbamser og flere omgange helsebringende Linie Aquavit.

Sværest var opgaven for fuglekongen, tidligere frugt- og grøntkontrollør i Coop, Knud Svendsen, som skulle bære den stadigt tungere hæders-kæde, som får et nye metal-emblem på hvert år. Han måtte tilmed lægge øre til mange spydigheder, fordi han havde en arm i bind (alt igen sagt med glimt i øjet). Da der skulle skåles, blev han således udfrittet:

- Kan du komme op at stå med din dårlige... hånd - lød det fra salen. Dén lo de meget af den aften.

Selve generalforsamlingen er en særegen men aldrig kedelig performance (som det hedder på nudansk), hvor formand René Malchow udnævner sig selv til dirigent - og giver ordet til sig selv... Kasserer Jens Peter Jensen skamroser regnskabet uden at nævne et eneste tal - og alle valg er naturligvis genvalg.

Frimodigheden fik en tand til, da kassereren navngav samtlige de formastelige medlemmer, som endnu ikke har afleveret deres mailadresse, så foreningen kan spare porto.

Og indtil i aftes havde det været planen, at foreningen skulle have ændret vedtægter, så der undtagelsesvis kan deltage »damer« i jubilæumsfesten - hvor det ellers ville blive trist at skule danse alene til klokken 01 om natten, til Pyndt Baggesen Familieorkester med en 10-mands besætning.

Men René Malchow kunne meddele, at vedtægterne alligevel gav direktionen mulighed for at åbne for »damer« - idet der efterfølgende blev filosoferet over, hvorvidt dét er koner, kærester, døtre eller andre nærtstående. Konklusionen blev, at de indbudte damer skal være sådanne, som medlemmerne hver især kender...

De 175 år fejres den 17. juni. Inden festen skal man naturligvis gennemføre fugleskydningen, som foregår i Korsevænget i Ringsted, hvor man med tak benytter kommunens areal.

Som noget nyt mødes skydebrødrene klokken 10 på Torvet (hvilket udløste endnu mere munterhed i betragtning af de tilstedeværende entreprenørmaskiner), hvorefter det planlægges, at man går ad Sct. Hansgade og (med tilladelse) mod trafikken i Tinggade - til skydepladsen - anført af Slagelse Garden. Brødrene må gerne bære en høj hat eller bowler.

I Pavillonen sørger Forni's (på den anden side af Tværallé) for maden - og højdepunktet bliver afsløringen af 20 nymalede skjolde for de seneste 20 års fuglekonger.

Torsdag aften sluttede man - for at samle penge til foreningen - med et lotteri, og som det blev forklaret, ville det have været det samme, hvis man valgte amerikansk eller nordkoreansk lotteri - så man havde valgt noget »mere fredeligt«, nemlig kinesisk lotteri!

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk