21. september 2017
Mænds Mødesteder Ringsted indviede onsdag deres nye klubhus. Borgmester Henrik Hvidesten kom forbi og så det nye klubhus an. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Mænds Mødesteder Ringsted indviede onsdag deres nye klubhus. Borgmester Henrik Hvidesten kom forbi og så det nye klubhus an. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mændenes klubhus blev indviet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mændenes klubhus blev indviet
Opdateret 18. maj 2017 kl. 12:07
Ringsted - 18. maj 2017 kl. 12:02
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rundt om træbordet sidder en flok mænd. De sludrer, mens de sidder i solen og steger, de tager en tår vand, de nikker venligt i takt med, at de sidste møder frem.

arrow Læs også: Lettere at blive en sund mand i Ringsted

Mellem Ahornhallen, Campusskolen og de tilhørende boldbaner ligger det nye klubhus, hvor Mænds Mødesteder Ringsted fremover vil mødes en gang om ugen.

- Det er et rigtig fint klubhus, så det er vi meget glade for. Nu mangler vi bare nogle flere medlemmer, siger Henrik Carlsen, der er formand for Mænds Mødesteder Ringsted.

Foreningen, der blev stiftet den 2. marts 2017, mødtes onsdag for at indvie sit nye klubhus, hvor borgmester Henrik Hvidesten også var mødt op. Lokalerne har foreningen fået lov til at låne af Ringsted Kommune, og der vil være åbent i klubhuset hver onsdag fra 14 til 18.

- Vi har egentlig været i gang i noget tid, men det her er den officielle åbning, hvor vi fejrer det nye klubhus, fortæller formand Henrik Carlsen.

Næste punkt på foreningens plan bliver lørdag den 21 maj, hvor Ringsted Kommune inviterer til Sundhedsdag 2017.

Her møder medlemmer fra foreningen op for at fortælle om, hvad det vil sige at være med i Mænds Mødesteder.

- Man kan jo godt leve af gulerødder, men jeg tror egentlig, at mental sundhed er ligeså vigtigt. Derfor er det vigtigt at være en del af et fællesskab, fortæller Henrik Carlsen, når snakken falder på, hvad mandeforeningen skal til sundhedsdagen.

Ifølge Eva Pilt Astrup, der er sundhedskonsulent i Ringsted Kommune og har været tovholder på projektet, er mændene underrepræsenteret i de kommunale fritids- og sundhedstilbud.

- Mænd lever generelt set ikke lige så længe som kvinder, og derfor vil vi gerne have dem på banen i de kommunale tilbud. Mænds Mødesteder er et godt rum til at snakke i og til at skabe fællesskab omkring, det har vi set i andre kommuner, og derfor mener vi, at det var et godt initiativ at støtte, forklarer hun.

Pengene til Mænds Mødesteder Ringsted kommer fra Ringsted Kommunes Forebyggelsespulje.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk