24. september 2017
S. Ole Petersen nyder udsigten fra den franske altan på den endnu u-udlejede lejlighed på anden sal.
gallery icon

Se billedserie

S. Ole Petersen nyder udsigten fra den franske altan på den endnu u-udlejede lejlighed på anden sal.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flotte billeder: Imponerende renovering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flotte billeder: Imponerende renovering
Opdateret 01. maj 2017 kl. 15:11
Ringsted - 01. maj 2017 kl. 06:15
Af Dan Qvitzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden overtagelsen den 1. august sidste år har forbipasserende kunnet følge med i den store renovering af den palæ-agtige bygning med adressen Valdemarsgade 13 - selv om den egentlig har indgang fra Skolegade 1 i Ringsted.

arrow Læs også: To bygninger deler arkitekturpris

Den ellers stilfærdige udlejer, S. Ole Petersen, som har firmaet WPTO A/S Erhverv- og boligudlejning, har indvilget i at fortælle om ejendommen.

Han er en mand, som godt kan lide at gøre tingene ordentligt - og det er ham, der har overtaget bygningen, med officiel købsdato den 1. maj sidste år.

Så da han, der er uddannet smed, fandt det gamle spir i kælderen, så prøvede han først selv at lave et lignende, nyt spir - men til sidst måtte han overlade opgaven til en fynsk gørtler, som til gengæld har lavet et spir, der fuldstændig ser ud, som det må have set ud fra starten.

Den tre etager høje (plus kælder) bygning er oprindelig opført af en tydeligvis velbeslået musikdirektør i 1908.

Sådan et hus er ikke billigt i drift. Så det er godt, at der nu bliver tre lejere om at betale til den udlejer - som i øvrigt - ved at vælge gedigne materialer - har sikret sig bedst muligt mod dyr vedligeholdelse.

Lejlighederne i stuen og den på første sal er lejet ud - mens den lille »penthouse-lejlighed« øverst oppe endnu mangler en lejer. De to udlejede lejligheder er begge på 101 kvadratmeter, med højt til loftet. En del af det gamle stuk er istandsat og bevaret, selv om dækkene er blevet isoleret mod støj.

Taglejligheden har kik til Sct. Bendt Kirke og en fransk altan med store fløjdøre. Lejligheden har status af en toværelses med et areal på 97 kvadratmeter.

Der er gjort meget for at kompensere for skråvæggene med to lyse kviste (leveret af Alfa Kviste i Glumsø) og et ekstra dybt køkkenbord (hvis højde i øvrigt passer til nutidens mennesker), som »når ud« til brugeren.

Faktisk tror S. Ole Petersen så meget på, at beboerne kommet til at tilbringe det meste af deres tid i køkkenet, at dét er det eneste af køkkenerne, som har tv-stik (til fællesantennen)!

I øvrigt er det formentlig det eneste hus i kvarteret (bortset fra kasernen), der har kviste i to retninger.

I det hele taget har den øverste lejlighed fået nogle rimeligt reelle kvadratmeter - så det handler om at finde en lejer, der kan se charmen i boligen, som har fritlagte tagbjælker og loft (næsten) op i kip.

En moderne dørtelefon med et lille farvefjernsyn gør, at man i alle lejlighederne - hvilket ikke mindst er praktisk i den øverst oppe - meget klart kan se, hvem der ringer på nede ved hoveddøren, så man ikke spilder sin tid på at gå ned og lukke op for nogen, man ikke ønsker at tale med. Alle lejligheder har i øvrigt plankegulv.

I det hele taget bærer renoveringen af den hvide bygning præg af såvel snusfornuft, som nytænkning og erfaring. Med sig til at lede slagets gang har S. Ole Petersen da også haft den erfarne tømrer Carl Christian Nielsen fra Kærehave - ligesom Ringsted-virksomheden Arkhus Bygningsrådgivning har været inde over.

Forskellige foranstaltninger har sikret en meget tør kælder, hvor hver lejlighed har sin egen vaskemaskine og tørretumbler.

Lejligheden på første sal har en metal-tagterrasse, mens lejligheden i stuen vil få anlagt én i træ.

Taget er, hvad S. Ole Petersen kalder en Rolls-Royce model med både tagpap, fast undertag (udført af Rasmus Scheibels tømrere, der også har løst mange andre opgaver) og tegl (lagt af Andersen tagdækning ApS v/ Gert Andersen fra Bjæverskov).

Inddækningerne er af zink, og tagrenderne er håndlavede i zink af Peter Thorsager i en 14 tommer udgave (regnvejret kan bare komme an) - idet tårnet dog er forsynet med 12 tommer tagrender.

Også Gyrstinge VVS og KL Elteknik har bidraget til totalmoderniseringen.

Ud over palæet i Valdemarsgade/Skolegade, så ejer S. Ole Petersen også den bygning ved Nørregade i Ringsted, hvori Nykredit ligger, ligesom han ejer den ene af de bygninger, Nordea benytter (Torvet 10 ved siden af Rahbek). Før han blev ejendomsudlejer var han med sine egne ord halvt bonde, stod for noget skovdrift - og drev et smedeværksted fra 1990 til 2006.

Med så mange håndværkere i sving i Valdemarsgade 13, så har S. Ole Petersen sin egen opskrift på, hvordan man sikrer sig, at de får noget fra hånden. Der har nemlig været gratis sodavand til alle hele dagen - så man slap for, at nogle håndværkere måtte løbe ned om hjørnet for at gøre tidskrævende indkøb...

arrow Byens bedste udsigt
28. november 2016 kl. 18:00 Opdateret: kl. 11:22
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk