29. maj 2017
Ikke siden bandet Cartoons hærgede på små og store scener, har dansk musik set så kulørte herrer - her afbildet på bandets Renaults køler. På den nye bils bagende praler Fede Finn & Funny Boyz i øvrigt af at have »en ren røv at trut? i«, og det er jo betryggende at vide. Foto: Dan Qvitzau
gallery icon

Se billedserie

Ikke siden bandet Cartoons hærgede på små og store scener, har dansk musik set så kulørte herrer - her afbildet på bandets Renaults køler. På den nye bils bagende praler Fede Finn & Funny Boyz i øvrigt af at have »en ren røv at trut? i«, og det er jo betryggende at vide. Foto: Dan Qvitzau
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fede Finn med livsglæde og lumre vitser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fede Finn med livsglæde og lumre vitser
Ringsted - 13. maj 2017 kl. 18:06
Af Dan Qvitzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man skulle tro, at det var aftalt med vejrguderne - for det er et faktum, at den lune forårsluft bredte sig over Ringsted City, næsten samtidig med, at det genfødte band Fede Finn & Funny Boyz lukkede op for de musikalske sluser; i form af en minikoncert som et led i Sommer i Ringsted.

Fede Finn - med det borgerlige navn Lennart Johanssen - har i den senere tid måttet finde sig både nye musikere og en ny forsangerinde, på grund af ballade på bagsmækken.

Men efter at have fået ros for det seneste album »Selvoptaget« var det en vital udgave af Fede Finn, som foran Postgården i Ringsted gav nyt indhold til det gamle udtryk »blokvognsmusiker«.

Han undlod ikke at gøre opmærksom på, at bandet normalt er på fem personer - men forårskoncerten i Ringsted blev gennemført af en light-udgave på i alt tre medvirkende, som fik god støtte af et velmixet grundbånd.

De to andre på scenen var forsangerinden Katrine Daugaard og keyboardspilleren Torben Eilersen - og de havde grebet om publikum med et samme. Humor, selvironi og musikalitet i rigelige mængder placerer Fede Finn & Funny Boyz i en kategori for sig selv.

Musikken egner sig godt til både dans og til at synge med - men der skal nok lidt mere forårsvarme til, før det udendørs publikum for alvor udfolder sig på disse felter.

Selv om Fede Finn har været musiker i 53 år, bragte lørdagens solstrejf liv i »den gamle«, som kunne mindes, at han tidligt i sin karriere havde spillet i Anlægspavillonen - på et tidpunkt »hvor kokken smed soldaterne op kogepladen«.

Men bortset fra denne anekdote var der ikke noget, som mindede om nostalgi i den optræden, som faktisk må kaldes et lille show. Nogle vil nok betegne det som smålummert, når Fede Finn kastede sig ud i en homo-satire om schlager-kongen Hansi Hintersee og dansktop-crooneren Johnny Hansen - for hvem var det nu lige, der drømte om at kysse med hvem? Og hvad galt er der for resten i dét...

At det tyske popfænomen med det overvældende hår både er kult og kitch stod helt klart: »Du bist mein Hansi-Boy«, kvidrede sangfuglen Katrine Daugaard således utvetydigt, mens publikum fik at vide, at Hansi Hinterseer »går med Lederhosen om onsdagen«, og at han »har Tyroliens bedste mås«.

Man fristes til at sige, at man ranker ryggen lidt af national stolthed, når man får at vide, at den berømte tyskers kridhvide tandpastasmil skyldes en behandling, han får i Helsingør (kilde: Se&Hør)!

Men inden Hansi-temaet kammede helt over, skete der et totalt, socialrealistisk sceneskift på blokvognen - til en sang om den en gang så unge Finn, som i skolen var blevet mobbet med nonsens-øgenavnet »Finn, Finn Pølseskind - trækker maven ud og ind«. Det sidste har han dog åbenlyst svært ved i år 2017 - og hvad ville Fede Finn også være, hvis han pludselig slankede sig?

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk