20. oktober 2017
Et bord fyldt af festglade kvinder. Foto: Ulla Jensen
gallery icon

Se billedserie

Et bord fyldt af festglade kvinder. Foto: Ulla Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det var vildt: Damer smed hæmningerne til byfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var vildt: Damer smed hæmningerne til byfest
Ringsted - 27. maj 2017 kl. 18:59
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kvinder i alle aldre er mødt op til Lions Club's damefrokost, der for første gang bliver afviklet ved Byfesten i Ringsted. I baggrunden hænger bannere, der reklamerer for spiritus som Jägermaister, og dj Morten Stuckert sender den ene ørehænger efter den anden ud af højtalerne.

Mange deltagere bærer pyntede hatte. De tager både godt imod al den fadøl, der skænkes ad libitum, og den lille stab af mandlige tjenere. På anmodning smider tjenerne blusen og demonstrerer, at også mænd kan have »til gården og til gaden«. Kvinderne jubler, og nogle af dem stiller sig op på bænkene omkring bordene. Snart indledes en jagt helt ud af teltet efter tjenerne for at få en sving-om eller måske hive blusen af dem. Kvinderne smider hæmningerne denne varme sommerdag i teltet.

- Det er noget af det morsomste, jeg nogensinde har været med til, klukler en af deltagerne, Mette Mølgaard, som dagen før, har været til en pensionistsammenkomst.

- De andre sagde til mig: Skal du damefrokost til byfesten? Det er da noget for 35-årige. Og så sagde jeg: Men jeg føler mig som 35-årig, smiler hun med et varmt glimt i øjnene.

Mette Mølgaard er inviteret med til festlighederne sammen med knipledamerne, som hun normalt mødes med én gang om ugen for at kniple blonder til lommetørklæder, dåbskjoler, duge meget andet.

I dag er de her for at feste, og Mette Mølgaard har ikke et øjeblik fortrudt, at hun sagde ja.

Ifølge Martin Hansen, der er tovholder for festlighederne, er det første gang, at man har prøvet noget lignede i Ringsted. Forbilledet er Døllefjelde-Musse Marked, hvor en damefrokost med diverse underholdning er yderste populært og trækker kvinder til i hundredvis. I Ringsted skal løjerne lige finde fodfæste, vurderer han med henvisning til, at der ikke er så mange, som han havde håbet. Men der er ingen tvivl om, at den overvejende del af deltagerne, som DAGBLADET taler med, kommer igen til næste år - og de tager flere veninder med.

- Det er så sjovt det her. Det er bare festligt at være sammen med nogle »quinder«. Når mænd er med, dominerer de, lyder en kommentar, inden scenen bliver ryddet, og der gøres klar til ét af de mange underholdende indslag. Denne gang handler det om, at to kvinder bringes sammen med hver sin mandlige tjener. De to par skal hurtigst muligt bytte tøj - mens de har en stor sæk over deres hoveder.

Inden dagen slutter har kvinderne set lidt af hvert. Rygtet vil vide, at det også indebærer en uniformklædt herre, der pludselig havde meget lidt uniform på....

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk