28. maj 2017
Området ved Tårnborg er fredet og fyldt med fugleliv. Villy Jensen kunne tænke sig, at flere lærte områdets historiske betydning at kende. Der mangler formidling, mener han. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Området ved Tårnborg er fredet og fyldt med fugleliv. Villy Jensen kunne tænke sig, at flere lærte områdets historiske betydning at kende. Der mangler formidling, mener han. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Tårnborg stod værn om kongemagten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Tårnborg stod værn om kongemagten
Oplev - 11. maj 2017 kl. 09:52
Af Julie Grothen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvilken oplevelse vil du anbefale? Det spørgsmål stiller OPLEV Sjælland til sine læsere. I dag Villy Jensen fra Frølunde i Slagelse Kommune.

arrow Læs også: Video: Holbæk Museum fortæller om vores liv

Vi befinder os ved Korsør Nor på en smuk, men blæsende, morgen i maj. Det er Tårnborg Kirke, som typisk er trækplasteret her. Den store landsbykirke er en populær bryllupskirke, og det forstår man. Udsigten her fra højdedraget er imponerende.

Men Villy Jensen, pensioneret pantefoged fra Frølunde, har inviteret OPLEV Sjælland herud af en anden grund. Det er den høj, som ligger på den anden side af vejen. For engang lå her Tårnborg , som formentlig blev opført af Valdemar den Store.

- Det er interessant at kunne trække tråde fra lokalhistorien til danmarkshistorien, siger Villy Jensen.

Ligeså smuk naturen er her ved Korsør Nor, lige så nærværende er historien. Tårnborg Kirke er formentlig bygget på fundamentet af en gammel vikingeboplads. I strandkanten nedenfor fandt man i 1874 runestenen Tårnborg stenen, som blev rejst i anden halvdel af 1000-tallet, og i dag har plads på Nationalmuseet. Der er også fundet spor af en handelsplads med gader og 3000 mønter nede i bugten foran kirken.

- Stedet har været beboet længe, siger Villy Jensen.

Og Tårnborg var en del af Valdemar den Stores kystbefæstningsanlæg.

- Den er bygget som en slags værn om kongemagten, siger Villy Jensen, mens vi bestiger højen, hvor der nu kun ligger enkelte sten fra borgens fundament tilbage. Engang har her været en firkantet ringmur, 30 gange x 30 meter rundt om et borgtårn og tre huse.

Sådan finder du vej
  • Du finder Tårnborg ved at køre efter Marsk Stigs Vej 65.
  • Her ligger Tårnborg Kirke. Lige på den anden side af vejen lå Tårnborg.
  • I dag er der kun højen, nogle sten og murbrokkerne i jorden tilbage. Du finder også et enkelt informationsskilt.
  • Der er fri adgang til stedet, som ikke kan anbefales til dårligt gående.

Vi er omkring 30 meter over jorden, og sigtbarheden er god. I 2017 er der mod vest udsigt til Korsør og Storebæltsbroen. I middelalderen har man spejdet samme vej på udkig efter angribere. Fra et tilsvarende befæstningsværk ved Nyborg kunne de allierede sende advarselssignaler.

- Det har været befæstet og bemandet med otte-10 mand. Det har været vanskeligt at storme borgen, siger Villy Jensen.

Men det skete dog flere gange. Blandt andet blev Tårnborg indtaget af den fredløse Marks Stig i 1289. Den begivenhed har givet navn til vejen, der fører ned til Tårnborg.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk