19. oktober 2017
Der er ikke meget lys i bunkeren. Det ved Hans Petersen, som har haft lommelygte med. Foto. Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Der er ikke meget lys i bunkeren. Det ved Hans Petersen, som har haft lommelygte med. Foto. Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se videoen: Vågehøj er toppen af Røsnæs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se videoen: Vågehøj er toppen af Røsnæs
Oplev - 04. august 2017 kl. 08:30
Af Julie Grothen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Røsnæs er Sjællands vestligste punkt, og halvøen er en attraktion i sig selv for den absolut smukke natur og det forrygende udsyn man finder her.

arrow Læs også: Se videoen: Unik botanik og gode løbeture

- De fleste kører til naturskolen eller ud til fyret, siger Hans Petersen, der har inviteret OPLEV Sjælland til Røsnæs. Han er pensioneret skoleforstander og bor selv på Røsnæs.

Mange kører til fyret, går tur rundt om pynten og besøger måske naturskolen, hvor man både kan hilse på geder, kaniner og høns. Røsnæs har fine stier rundt i landskabet, her er shelters og borde og bænke at sidde ved. Men pensioneret skoleleder Hans Petersen har dog valgt en noget mere skjult attraktion til OPLEV Sjællands besøg.

Vågehøj er med sine 55 meter over havets overflade det højeste punkt på Røsnæs, og det er udsynet, der er højens force.

Herfra har man siden vikingetiden kunnet overvåge trafikken på Storebælt. I 1939 etablerede tyskerne her en radar med skyttegrave og mandskabsbunker. Da krigen var ovre, fik Vågehøj en ny funktion. Det danske forsvar etablerede i 1952 en radarstation og en bunker, som var en del af det danske koldkrigsforsvar frem til 1964. Bunkeren var bemandet med tre værnepligtige, der overvågede Storebælts kyst og gav besked om skibsfarten til kollegerne på Gniben på Sjællands Odde i nord eller Langelandsfortet mod syd.

Sådan finder du vej
  • Er man i bil eller på cykel kommer man til Røsnæs ad Røsnæsvej . Her er flere gode parkeringsmuligheder.
  • Vil man besøge Vågehøj, kan man holde på p-pladsen på venstre hånd umiddelbart før højen, eller man kan fortsætte til p-pladsen ved Røsnæsgården, hvor naturskolen og Caféen Edderfuglen holder til.
  • Forsætter man længere ud mod spidsen, kan man holde på en større, handicapvenlig, parkeringsplads ved Røsnæs Fyr. Nærmeste offentlige transport er bus 553 fra Kalundborg Station, som holder i Bjørnstrup knap seks kilometer fra Vågehøj.

I dag kan vi gå ned ad trinene til den tungt armerede dør og med lommelygten afsøge stedets historie og få en fornemmelse af, hvad der er foregået nedenunder græsbevoksningen og de mange vilde blomster i et landskab, formet af istiden.

Vi går over dørtrinnet og ind i det dunkle underjordiske rum. Lyset fra min smartphone og Hans Petersens stavlygte gør oplevelsen noget mindre dyster.

- Der er mørkt dernede, men skærmene kører, siger Hans Petersen, før vi bevæger os ind.

Vi kommer ind i det største rum, hvor de tre værnepligtige har opholdt sig det meste af tiden. Her sad de ved radarskærmen og overvågede bæltet. Her stod de ved plotterbordet og noterede sig skibenes positioner. På bordet ligger en mappe til bestemmelse af fartøjer fremme ved skærmen, som vi kan bladre i. Her er også en computer, hvor man normalt kan følge den aktuelle skibstrafik, men lige i dag, har hærværk ødelagt den del af udstillingen. Allerede, mens vi står og nyder udsigten fra toppen af højen, kommer der dog folk ud for at se, hvad der skal til for at få installationen i gang igen, så den igen bliver klar til besøgende.

Også oppe fra toppen af Vågehøj er udsigten over bæltet imponerende. Vi kan se til Jylland, Samsø og Fyn, og helt til pylonerne på Storebæltsbroen, 46 kilometer mod syd.

- Når man kigger rundt kan man se en fantastisk udsigt, slår Hans Petersen fast, mens disen over bæltet gradvist letter og gør udsynet endnu større.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk