23. august 2017
Før reformationen havde Sortebrødrene et kloster i Roskilde. Siden blev munkestenene fra klosteret brugt til at bygge den herregård, der blev Roskilde Kloster.
gallery icon

Se billedserie

Før reformationen havde Sortebrødrene et kloster i Roskilde. Siden blev munkestenene fra klosteret brugt til at bygge den herregård, der blev Roskilde Kloster.
Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se videoen: Her boede adelens jomfruer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se videoen: Her boede adelens jomfruer
Oplev - 09. juni 2017 kl. 07:53
Af Julie Grothen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvilken oplevelse vil du anbefale? Det spørgsmål stiller OPLEV Sjælland til sine læsere. I dag Dorrit Birklund, ansvarlig for kulturbasen.dk i Roskilde Kommune.

arrow Læs også: Video: Holbæk Museum fortæller om vores liv

Når Dorrit Birklund er på arbejde på Roskilde Bibliotek, så nyder hun i høj grad udsigten. For uden for bibliotekets vinduer står et aldrende »falsk akacietræ«, som for længst er fredet, og fortæller en god historie.

Træet er mere end 300 år gammelt og hører til Roskilde Kloster, som er nabo til biblioteket i det centrale Roskilde. Ja, faktisk er biblioteket trådt ind på klosterets enemærker, for i sin tid tilhørte hele området klosteret. Bygningen er opført omkring 1565, oprindelig var det en herregård, bygget med munkestenene fra Sortebrødrenes Kloster. Men i 1699 blev stedet omdannet til landets første jomfrukloster for adelige frøkener.

- Det er et stykke levende historie. Jeg kan se dem for mig gå tur nede i parken, siger Dorrit Birklund, som selv bor i Købehavn, men som er optaget af Roskildes historie.

  • Roskilde Kloster er nemt af finde, centralt i Roskilde og få minutter fra stationen.
  • Adressen er Sankt Peders Stræde 8E, 4000 Roskilde.

I fordums tid rådede klosteret over et kæmpe areal på godt 1000 hektar - eller næsten 30 gange mere end dyrskuepladsen i Roskilde. Det der i dag er Folkeparken i Roskilde var også en del af parkanlægget. Her lod jomfruerne sig sejle ud til den lille ø Møstings Holm for at holde picnic.

Klosteret havde også sin egen kirke, som i dag hører under Himmelev Sogn. Der holdes jævnligt gudstjeneste her i det bemærkelsesværdige lokale, der engang har været festsal, før herregården blev til kloster, og hvor orglet har tilhørt Matthison-Hansen, der var komponist og organist ved Roskilde Domkirke.

- Det er nok kirken, som er mit yndlingssted. Det er her, jeg har siddet og hørt de mange historier, siger Dorrit Birklund, som har været på rundvisning i klosteret mere end en enkelt gang.

Også damernes riddersal er værd at bemærke. Læner man nakken tilbage, kan man nærmest som en tegneserie, følge bibelhistorien som beskrevet i de 60 loftsmalerier fra Skabelsen til Dommedag.

I takt med at det moderne Roskilde er vokset frem omkring den historiske bygning er Roskilde Kloster blevet en del af Kulturstrøget, der går fra biblioteket forbi flere kulturinstitutioner og ender ved Roskilde Domkirke. Det er muligt at booke guidede rundvisninger for grupper, ligesom der er rundvisninger hver onsdag i skolesommerferien kl. 11 og kl. 14. Første gang den 28. juni og sidste gang den 2. august. Se mere på klosterets hjemmeside roskildekloster.dk.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk