17. oktober 2017
Fotografiet her af en asiatisk udseende kvinde, der tager selfie foran Mona Lisa, er det islandske jurymedlems favorit. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Fotografiet her af en asiatisk udseende kvinde, der tager selfie foran Mona Lisa, er det islandske jurymedlems favorit. Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Portrættet - fra skriftrulle til selfie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Portrættet - fra skriftrulle til selfie
Oplev - 17. juni 2017 kl. 14:25
Af Tore C. G. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvert andet år afholder Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot en international portrætudstilling og -konkurrence. 1200 kunstnere fra hele Norden og Kina har atter dystet om at have udført det bedste portræt til udstillingen.

I december blev 362 værker forudvalgt, og på to dage i februar udvalgte en 10 mand stor, international dommerkomite med museumsdirektører, forskningschefer og kritikere fra Norden, Rusland, Kina og Storbritannien de 75 bedste portrætter. Sammen med 41 forudvalgte kinesiske værker kan de ses på slottet fra den 11. maj.

Ud af de knap 120 bedste billeder fandt juryen de allerbedste. For udstillingen er også en konkurrence, hvor der i alt uddeles fem priser med hver deres pengesum: Førsteprisen er på 85.000 kr.

Nordiske Idéer

De nordiske værker på udstillingen kommer fra både Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland. Men de har fællestræk over for de kinesiske portrætter, mener jurymedlem, direktør ved Reykjavík Art Museum i Island, Ólöf Kristín Sigurðardóttir.

- De kinesiske portrætter er alle meget stærke, når det kommer til teknikken. De kan virkelig deres håndværk. De nordiske virker mere koncentreret omkring ideer, end om teknik, siger hun.

Den observation giver hendes jury-kollega, Christopher Baker fra Scottish National Portrait Gallery i Edinburgh, Skotland, hende ret i. Han oplyser, at de kinesiske kunstnere bliver dygtigt udlært i europæisk kunsthåndværk, og vurderer også, at de nordiske kunstnere er mere konceptuelle.

Men der er variationer, fastslår han og fremhæver en kinesisk skriftrulle med et maleri af en ældre mand. Dermed er portrættet en kombination af 1000 år gammel form kombineret med et moderne udtryk.

Portrætter binder os sammen

Det er sjette gang, at Carlsbergfondets Portrætpris uddeles. I 2015 deltog 401 nordiske kunstnere i konkurrencen, og den er med til at stimulere interessen for at skabe portrætter blandt kunstnere i hele Norden, mener direktør for Det Nationalhistoriske Museum, og jurymedlem, Mette Skougaard.

- Portrætter er med til at binde os sammen med mennesker på tværs af tid og sted. At se på portrætter får os til at reflektere over, hvad identitet, individualitet og den menneskelige tilværelse rummer af muligheder og begrænsninger. Vi har noget grundlæggende menneskeligt tilfælles med dem, vi ser på portrætterne. Et humanistisk rum, hvor vi er hinandens medmennesker, siger Mette Skougaard.

Alle typer af portrætter er velkomne på udstillingen, for eksempel malerier, skulpturer, fotos, videoer og installationer. Det afgørende er, at kunstneren skildrer et menneske, som han eller hun har mødt i virkeligheden. Hver kunstner har måttet tilmelde et værk til konkurrencen.

Fakta:
Udstillingen og konkurrencen Portræt Nu! afholdes hvert andet år.


Dette års udstilling kan ses til og med den 30. juli på Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, 3400 Hillerød.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk